Lær at tackle kronisk smerte
Få inspiration til, hvordan du kan leve et godt liv på trods af smerter.
Få en god hverdag selv om du har smerter
Kurset er gratis, hvis du bor i Aalborg Kommune. Det forløber over 6 gange, og der er fokus på at tackle de problemer og udfordringer, der følger af kroniske smerter, så det er dig - og ikke smerterne - der styrer dit liv.
Kurset veksler mellem foredrag, erfaringsudveksling, øvelser og individuelt arbejde.
De frivillige instruktører på kurset har selv oplevet kroniske smerter og ved, hvordan det føles, når smerter sætter begrænsninger i hverdagen.
På kurset arbejdes der med
- Pacing - at skabe balance mellem aktivitet og hvile.
- Muskelafspænding og let fysisk aktivitet.
- Kommunikation og vanskelige følelser.
- Medicinforbrug.
- Håndtering af træthed.
- Tankens kraft og problemløsning.
- Valg af behandlingsmetoder.
Kurset henvender sig til dig, der har haft kroniske smerter i mere end 3-6 måneder.
Du er velkommen til at invitere din nærmeste pårørende med på kurset.
Kurserne afholdes cirka 2 gange årligt.
Kontakt Center for Sundhedsfremme, hvis du vil vide mere, eller ønsker at tilmelde dig.
Hvis du vil vide mere
Læs mere om Lær at tackle-kurserne på Komiteen for Sundhedsoplysningens hjemmeside
Kontakt
Center for Sundhedsfremme
Fyrkildevej 7 9220 Aalborg ØstRing til os
99 31 69 99Skriv til os
Telefontider
LÆR AT TACKLE er korte selvhjælpsforløb for dig, der er pårørende til en voksen, eller som har langvarig sygdom, smerter eller psykiske udfordringer. Det kan for eksempel være angst, stress eller depression.