
Har du smerter i ryg, nakke eller kroppen?
Få gratis hjælp til at forstå og håndtere dine smerter, så du kommer tilbage tilbage til en hverdag med færre smerter.
Få et tilbud, der passer til dine behov
Formålet med tilbuddet er, at støtte dig i at leve et aktivt liv, hvor smerter ikke er styrende, og give dig redskaber til at forebygge smerter i fremtiden.
Tilbuddet giver dig:
- Generel information om, hvad du kan gøre for at undgå smerter og hvad der kan spille ind, når du får ondt.
- Vejledning i at håndtere de smerter du har.
- Information om, hvad du kan gøre for at undgå smerter i fremtiden.
- Samtale om, hvad smerter gør ved dig og din hverdag.
Hvem kan deltage?
Alle borgere i Aalborg Kommune kan kontakte Center for Sundhedsfremme direkte.
Tilbuddet er målrettet dig, der gerne vil vide, hvad du kan gøre for at undgå at få ondt, og dig der har fået smerter indenfor de seneste 12 uger
Praktiserende læger og Jobcenter Aalborg kan henvise til tilbuddet.
Borgere med behov for et behandlingsforløb, for eksempel GLA:D ryg eller genoptræning, vil blive henvist til egen læge eller fysioterapeut.
Kontakt Center for Sundhedsfremme for at høre mere eller for at aftale en tid.
