Stofmisbrug hos dig over 18 år
Få hjælp, hvis du eller en du kender har et overforbrug eller misbrug af stoffer. Du kan booke en tid eller møde op uden aftale.
Gratis anonym rådgivning
Rusmiddelafsnittets åbne rådgivning er klar til at hjælpe dig, uanset hvilke stoffer det handler om.
Du kan booke en tid til en anonym og uforpligtende samtale, hvor vi giver råd, vejledning og fortæller om vores behandlingstilbud.
Er du pårørende, er du også velkommen til at søge støtte hos os
Mød op uden aftale
Du kan også møde op uden aftale. Vær dog opmærksom på, at du kan opleve ventetid.
Har du spørgsmål kan du skrive til os
Har du spørgsmål eller brug for rådgivning, er du altid velkommen til at skrive direkte til os. Det gælder både, hvis du selv ønsker at ændre vaner, eller hvis du er bekymret for en, du holder af.