Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Sundhed og omsorg Børn og unge med handicap eller funktionsnedsættelse Dit barns hverdag Dag- og specialtilbud 0-6 år

Dag- og specialtilbud 0-6 år

Har dit barn gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller sociale og emotionelle vanskeligheder, har vi mulighed for at visitere dit barn til et dag- eller specialtilbud.

Målgruppe

Du kan søge om et specialiseret dag- eller specialtilbud, hvis dit barn:

  • er 0-6 år
  • har en betydelig og varig fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse
  • har sociale og emotionelle vanskeligheder
  • har en udviklingsforstyrrelse
  • har en opmærksomhedsforstyrrelse i svær grad

Hvis du vil vide mere

Hvis dit barn går i dagtilbud, skal der inden, det er muligt at sende en ansøgning, havde været igangsatte en række andre forbyggende pædagogiske tiltag i barnets nuværende institution.   

Det er dig som forælder, der sammen med tværprofessionelle samarbejdspartner og barnets dagtilbud, beslutter at lave en ansøgning.

Ansøgningen indeholder en del som barnets institution skal udfylde samt en del, du som forældre skal udfylde. Når begge elementer er udfyldt elektronisk, sendes skemaet til Visitation dagtilbud. Her vurderes sagen, og I vil efterfølgende få besked vedrørende beslutningen.

Alment dagtilbud

For børn med specifikke udfordringer kan det være en god løsning forsat at være en del af det almene dagtilbud. Du kan søge om indsatser, som har til formål at støtte dit barns mulighed for at være en aktiv del af børnefællesskabet i institutionen, og som understøtter det eksisterende læringsmiljø med fokus på at dit barn kan deltage på trods af motoriske og sproglige udfordringer. 

Der arbejdes med 2 typer af indsatser, som den pædagogiske leder i dit barns institution kan ansøge om:

  • Forebyggende indsatser
  • Ansøgte indsatser (forstået som mere indgribende indsatser)

Vi modtager løbende henvendelser per telefon eller mail vedrørende forbyggende indsatser. 

Vi behandler ansøgninger til de mere indgribende indsatser på tværfaglige møder cirka 4 gange om året. På mødet kan vi afgøre, at der: 

  1. tildeles en indsats
  2. ikke tildeles en indsats, men at der anbefales en mere forebyggende indsats
  3. ikke tildeles en indsats

Efter visitationsmødet får du som ansøger besked om afgørelsen. 

Ressourceplads

Børn i udsatte positioner, der har behov for en mere specialiseret indsats, kan søge om ressourceplads i en institution eller en basisplads eller dobbelt i dagplejen.

Ressourceplads og dobbeltplads har revisitation halvårligt og basisplads har revisitaion årligt.

Vi behandler ansøgninger på visitationsmøder cirka 4 gange om året. På mødet kan vi afgøre, at der: 

  1. tildeles et tilbud
  2. ikke tildeles et tilbud, men at der anbefales en indsats i barnets nuværende institution
  3. ikke tildeles et tilbud 

Efter visitationsmødet får du som ansøger besked om afgørelsen. 

Specialgrupper i almentilbud

Har dit barn en betydeligt eller varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse, kan I ansøge om plads i en specialgruppe i et almentilbud. Følgende institutioner har specialgrupper:

  • Børnehaven Gl. Kongevej
  • Børnehaven 6’erne
  • Børnehaven Bakkegården
  • Børnehaven Fantasia
  • Børnehaven Stampe

Vi behandler ansøgninger på visitationsmøder cirka 4. gange om året. På mødet kan vi afgøre, at der: 

  1. tildeles et tilbud
  2. ikke tildeles et tilbud, men at der anbefales en indsats i barnets nuværende institution
  3. ikke tildeles et tilbud

Efter visitationsmødet får du som ansøger besked om afgørelsen. 

Hjemmetræning

Har dit barn en betydelig og varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, kan hjemmetræning være et alternativ til specialbørnehave. Her varetages træning og pasning i stedet i hjemmet af en forælder. Hjemmetræning kan ske enten som en heltids- eller en deltidsordning.

Visitationen behandler løbende ansøgninger vedrørende ”hjemmetræning”.  

Opprioritering

Målgruppen for opprioritering er børn i eller uden for pasning, hvor der med baggrund i forhold omkring familien vurderes at være helt særlige hensyn, der skal imødekommes. Dette kan omhandle fysiske rammer i institutionen grundet barnets/forældrenes funktionsevne, eller at der er behov for et nærhedsprincip grundet forældrenes fysisk- og/eller psykiskfunktionsevne.

Fagcenter Børn og Unge modtager ansøgninger om og foretager faglig vurdering på opprioriteringer, hvorefter dagtilbuddet foretager placeringen af barnet.

Vi behandler løbende ansøgninger.

Dit barn kan få bevilget kørsel til sit dag- eller specialtilbud.

Læs, hvordan du får bevilget og bestilt kørsel til dit barn.

Kontakt

Fagcenter Børn og Unge

Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 28 92

Åbningstider

Det med småt

Dagtilbudsloven §4 og Serviceloven §32.

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje

Translate Presse og kommunikation Tilgængelighedserklæring Databeskyttelse Job og karriere