Overforbrug og misbrug for dig over 18 år
Få hjælp, hvis du eller en du kender har et overforbrug eller misbrug af alkohol, stoffer eller anabolske steroider. Du kan booke en tid eller møde op uden aftale.
Gratis anonym rådgivning
Rusmiddelafsnittets åbne rådgivning sidder klar til at hjælpe dig, hvis du har problemer med alkohol, stoffer eller anabolske steorider.
Book tid og få en anonym, uforpligtende samtale, hvor vi giver råd og vejledning, og fortæller om vores behandlingstilbud. Du kan også søge råd og vejledning, hvis du er pårørende.
Mød op uden aftale
Du kan også møde op uden aftale. Vær dog opmærksom på, at du kan opleve ventetid. Onsdag den 3. maj 2023 er det ikke muligt at møde op uden aftale.
Har du spørgsmål kan du skrive til os
Du har også mulighed for at skrive direkte til os, hvis du for eksempel er bekymret for, at din kæreste drikker for meget, eller hvis du gerne selv vil ændre vaner.
Hvis du vil vide mere
Hvis ikke du har lyst til at få råd og vejledning hos os, er der andre muligheder.
På netstof.dk har du mulighed for at stille spørgsmål omkring rusmidler eller bare lufte dine tanker omkring det, du oplever.
Du kan også kontakte Alkolinjen, som giver anonym og gratis rådgivning om alkoholproblemer. Du kan enten ringe eller skrive til Alkolinjen.
Læs mere om Alkolinjen på alkohologsamfund.dk
Er du mellem 15 og 24? Så kan du blandt andet teste, om du drikker for meget eller skrive til en brevkasse helt anonymt.
Sund Ung Teamet tilbyder individuelle sundhedssamtaler og åben konsultation for unge på ungdomsuddannelserne. Du kan henvende dig, hvis du har spørgsmål til eksmpelvis træning, kost og kosttilskud.
Kontakt Sund Ung Teamet
Er du ung eller pårørende, og har du brug for hjælp
Ungerådgivningen tilbyder gratis rådgivning til unge mellem 12 og 26 år, der har det svært, samt deres pårørende. Det kan handle om spiseproblemer, lavt selvværd, kropsproblematikker eller lignende.
Rusmiddelafsnittet tilbyder gratis rådgivning til uge fra 14 år med et misbrug eller overforbrug af anabolske steroider, samt deres pårørende.
Er du træner, instruktør eller idrætsleder?
Anti Doping Danmark tilbyder råd og vejledning om forebyggelse af motionsdoping. Det kan være spørgsmål om kosttilskud og dopingstoffer eller hjælp til håndtering af et uønsket medlem.
Video om doping
Hvis du er afhængig af stoffer, og ønsker en medicinsk behandling kan substitutionsbehandlingen måske være et tilbud for dig. Her kan du også få hjælp til bolig, økonomi og helbred.
Har du brug for substitutionsbehandling, og er du over 18 år, så er du velkommen til at booke en tid - så hjælper vi dig videre.
Ud over behandling hos Rusmiddelafsnittet har du også mulighed for at komme i døgnbehandling. Døgnbehandlingen foregår på godkendte døgninstitutioner og varer oftest 2–4 måneder.
Efterbehandlingen er for dig, der har gennemført en ekstern døgnbehandling og har brug for støtte til et godt liv uden misbrug.
Det er personale fra Rusmiddelafsnittet og døgnbehandlingen der sammen med dig vurderer, hvornår dit døgnophold skal stoppe.
Inden du kommer hjem fra døgnbehandlingen aftaler vi et besøg i Rusmiddelafsnittets Efterbehandling.
Når du er i et behandling hos os, er der mulighed for at få undervisning i forskellige emner, der relaterer sig til misbrug og afhængighed.
Hvis ikke du har mulighed for at møde op til undervisningen, kan du se undervisningen i videoerne herunder.
Håndtering af trang
I dette undervisningsmodul vil vi tale om, hvad tang er, og hvordan du håndterer den.
Se undervisningsvideo om trang
Afhængighed
Vi gennemgår de forskellige stadier i udviklingen af afhængighed, og du får mulighed for at reflektere over, hvor du selv er i processen.
Se undervisningsvideo om afhængighed
Håndtering af abstinenser
I dette undervisningsmodul får du en simpel metode til at blive afgiftet, og du får redskaber til at tackle dine abstinenser. Så hvis du er på vej ud af dit misbrug, får du her en hjælpende hånd. Hvis du har brug får mere, anbefaler vi, at du ser videoen om trang.
Se undervisningsvideo om abstinenser
Sorg
Vi ser på, hvad der sker med en, når man ændrer livsstil, for eksempel når man holder op med at drikke eller tage stoffer. Vi taler om sorg og gennemgår stadierne i sorgprocessen, så det forhåbentlig bliver genkendeligt for dig.
Aalborg Kommune samarbejder med Vesthimmerlands Kommune og Aarhus Kommune, så du har også mulighed for at få anonym stofmisbrugsbehandling i disse kommuner.
Kontakt
Rusmiddelafsnittet
Badehusvej 11 9000 AalborgRing til os
99 31 57 40Skriv til os
Behandlingstider
Oftest i tidsrummet 8.00-18.00Åbningstider
Telefontider
Det med småt
Se Aalborg Kommunes kvalitetsstandard inden for social behandling for stofmisbrug.
Måske er du også interesseret i
Rusmiddelafsnittet holder lukket onsdag den 31. maj.