Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Seniorliv Hjælp til IT fra SeniorDigital

Hjælp til IT fra SeniorDigital

Lær at bruge PC, tablet og mobil. Bliv digital borger og lær eksempelvis at bruge Digital Post, NemID/MitID, netbank og kommuniker digitalt med det offentlige.

Hjælp til at blive digital borger

Mere og mere kommunikation bliver digital. Det gælder også kommunikationen mellem borgerne og det offentlige, hvis du skal skifte læge, melde flytning, søge om varmehjælp, boligstøtte og lignende.

Aalborg Kommune hjælper dig med at blive digital borger. Du kan eksempelvis få hjælp til den digitale verden af SeniorDigital, på nogle af Aalborg Kommunes aktivitetscentre, på bibliotekerne, på kurser eller i dit eget hjem.

Mange fordele ved at bruge IT

Der er mange fordele ved at bruge en PC, tablet eller mobil. Du kan eksempelvis:

  • modtage og sende digital post til offentlige myndigheder
  • bruge de offentlige selvbetjeningsløsninger til blandt andet skat, lægeskift, flytning.
  • bruge netbank
  • finde information og læse nyheder på internettet
  • sende og modtage e-mails
  • spille spil eller se billeder fra fødselsdage, ferier og så videre.

Hvis du vil vide mere

På flere af Aalborg Kommunes aktivitetscentre har vi frivillige IT-undervisere, som kan hjælpe dig med at blive digital borger.

Hvis du istedet ønsker hjælp i dit eget hjem, så kommer vi gerne og hjælper dig der. Kontakt SeniorDigital(se info nedenunder) og få en snak om, hvordan vi bedst hjælper dig med din PC, tablet eller mobil.

Biblioteker

Bibliotekerne i Aalborg Kommune afholder mange kurser om E-mail, skat, digital selvbetjening, NemID/MitID med videre.

Se tilbud om IT-kurser fra bibliotekerne

Ældre Sagen

Ældre Sagen afholder også en lang række kurser, hvor du kan lære at bruge PC, NemID/MitID med videre.

Se IT-kursuskataloget fra Ældre Sagen

Kontakt

SeniorDigital

Storemosevej 19 9310 Vodskov

Ring til os

25 20 14 26

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje

Translate Presse og kommunikation Tilgængelighedserklæring Databeskyttelse Job og karriere