Medarbejder hjælper kvinde med sin sko

Personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp

Ring eller skriv til Kontaktcentret, hvis du har spørgsmål eller har brug for personlig hjælp og pleje eller praktiske opgaver i hjemmet. Vi er her for at hjælpe dig.

Ansøgning om hjælp til personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp

For at søge hjælp til personlig hjælp og pleje samt praktisk hjælp skal du henvende dig til Kontaktcentret. Herefter kommer der en medarbejder fra Visitationen på besøg og sammen drøfter I din situation. 

Vurdering af dine behov

Hvis medarbejderen fra Visitationen vurderer, at du har potentiale til, med eksempelvis guidning, træning eller hjælpemidler, at kunne forbedre dit funktionsniveau, så du kan forblive selvhjulpen, vil du som udgangspunkt blive tilbudt et afklaringsforløb.

Vurderingen foretages ud fra en individuel, konkret vurdering med fokus på og anerkendelse af dine ressourcer og behov.

Aktiv hjælp for større selvstændighed

Vores mål er at give dig aktiv støtte, hvor du selv er med til at løse opgaverne, så vidt det er muligt. Dette hjælper dig med at blive mere selvstændig og opretholde dine egne evner, hvilket giver dig større kontrol over dit liv og øget livsglæde.

Hvis du vil vide mere

Det med småt