Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Trivsel og særlige behov Skolebarnet Søvn, kost og pubertet

Udfordringer med søvn, kost eller pubertet

Er du bekymret for dit barns trivsel og sundhed, eller har du spørgsmål herom, kan du kontakte sundhedsplejersken på dit barns skole.

Det kan eksempelvis være, hvis dit barn:

  • Er uroligt, meget stille, trist eller vred.
  • Ofte er sygt, har smerter eller andet ubehag.
  • Har udfordringer i forhold til mad og motion.
  • Er under- eller overvægtig.
  • Har udfordringer med søvn.
  • Har behov for ekstra høre- eller synsprøve.
  • Har været udsat for alvorlige eller svære ting i sit liv eller andet, der har betydning for dit barns trivsel.

Det kan også være, at du har spørgsmål om:

  • Vækst.
  • Pubertet.

Du kan altid henvende dig til skolesundhedsplejersken

Skolesundhedsplejersken har åben konsultation på den måde, at alle børn og forældre altid kan henvende sig. Det kan være via telefon, Aula eller når sundhedsplejersken er på skolen.

Find kontaktoplysninger på dit barns skolesundhedsplejerske

Hvis du vil vide mere

Når du har kontaktet sundhedsplejersken, kan I aftale en ekstra sundhedssamtale/-undersøgelse og i fælleskab lave en videre plan. Det kan også være, at dit spørgsmål kan besvares telefonisk.

Hvis dit barn selv henvender sig til sundhedsplejersken, bliver du kontaktet og inddraget efter behov.

Har du spørgsmål eller udfordringer, der kan vente, kan du snakke med sundhedsplejersken om det til de ordinære sundhedssamtaler/-undersøgelser, som dit barn bliver tilbudt på skolen.

Sundhedsplejersken er uddannet sygeplejerske og har flere års praksiserfaring inden for sundhedsvæsenet især med børn og børnefamilier. Derudover har sundhedsplejersken en specialuddannelse, der er særligt rettet mod at kunne vurdere børn og unges udvikling, familiens sundhed og trivsel og opspore eventuel sygdom.

Kontakt

Sundhedsplejen

Danmarksgade 17 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 92 78

Skriv til os

Telefontider

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang