Specialpædagogisk bistand i klassen
Skolelederen kan bevilge specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, så dit barn fortsat kan være en del af klassen og af læringsfællesskabet i skolen.
Sådan fungerer det
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Hvem kan kontakte os?
Specialpædagogisk bistand gives til skolebørn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen og støtte, som ikke alene kan understøttes af tiltagene inden for ekstra støtte i klassen.
Det er skolelederen, der har myndighedsafgørelsen og de økonomiske ressourcer i forhold til bevilling af specialpædagogisk bistand til dit barn på egen skole.
- 2.
Hvad kan du få hjælp til?
Forskellige behov for støtte
Ved specialpædagogiske bistand tager skolen ekstra hensyn til dit barn i forhold til pædagogiske aktiviteter, som eksempelvis ekskursioner eller andre aktiviteter, der i forvejen er i klassen og på skolen, så dit barn fortsat er en del af fællesskabet.
Specialpædagogisk bistand gives til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen og støtte, som ikke alene kan understøttes af tiltagene inden for ekstra støtte i klassen.
Alle børn er forskellige, og det er deres behov og forudsætninger for at trives og lære også. Derfor er der forskellige typer af specialpædagogiske bistand, og det kan forgå på forskellige måder.
Læs mere om de forskellige typer af specialpædagogisk bistand under 'Hvis du vil vide mere'.
- 3.
Hvad skal du gøre?
Indstilling og PPV
I samarbejde med skolelederen fra dit barns skole vurderer I, om dit barn kan have behov for specialpædagogisk bistand.
Vurderer I, at det kan er tilfældet, laver skolelederen en indstilling til en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV) hos PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning.
Indstillingen indeholder skolens beskrivelse af dit barns aktuelle undervisningssituation samt dit og eventuelt dit barns eget perspektiv.
På baggrund af indstillingen laver skolens PPR-psykolog en PPV af dit barn.
- 4.
Hvad sker der?
Afgørelse om bevilling
På baggrund af den pædagogiske psykologiske vurdering (PPV) og skolens øvrige erfaringer med dit barns pædagogiske behov - herunder dit barns mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt i klassen - træffer skolelederen en afgørelse om dit barn kan bevilges specialpædagogisk bistand.
Hvem er vi i PPR?
PPR er en afdeling i Børn og Unge, der hjælper børn og unge 0-18 år. Der er ansat forskellige faggrupper, som alle har særlig viden om børns generelle udvikling og om specifikke vanskeligheder i forhold til læring og trivsel.
De fagpersoner, der arbejder ved PPR er for eksempel:
- psykologer
- specialpædagogiske konsulenter
- pædagogiske konsulenter
- logopæder (talepædagoger)
- fysioterapeuter
- ergoterapeuter
Daginstitutioner og skoler har mulighed for at inddrage PPR i forhold til faglig sparring og vejledning. PPR understøtter den hjælp dit barn får i institutionen og på skolen.
Du kan altid selv henvende dig til PPR, hvis du er bekymret for dit barn.