
Bliv klogere på dit barn med forældreforløbet Tryghedscirklen
Oplever du misforståelser eller konflikter med dit barn, kan forløbet Tryghedscirklen hjælpe dig til at blive klogere på dit barn og på dig selv som forælder, og give dig flere gode øjeblikke og færre misforståelser med dit barn.
Sådan foregår det
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Hvem kan kontakte os?
Forældre til børn primært i alderen 1-10 år.
Særlig hvor der let opstår misforståelser eller konflikter, som udfordrer dig som forælder og skaber usikkerhed i forældrerollen.
Hvad kan du få hjælp til?
Forløbet medvirker til at give dig en større tro på dig selv i rollen som forælder. Det kan for eksempel handle om:
- Opdragelse og at sætte grænser på en kærlig og tryg måde.
- At få en større forståelse af dit barns adfærd og følelsesmæssige behov.
- At støtte dit barns behov for udforskning og tryghed.
- At styrke dit barns selvværd.
- At støtte dit barn i at håndtere sine følelser.
- At få en større tro på dig selv som forælder og videreudvikle dit forældreskab.
Hvad skal du gøre?
Tag kontakt til din sundhedsplejerske, og sammen kan I vurdere, om forløbet er noget for dig/jer som forældre.
Alternativt kan du kontakte Sundhedsplejen på hovednummeret - se kontakt oplysninger nederst på siden.
Hvad sker der?
Sammen med 6-7 andre forældrepar møder I 2 timer hver anden uge i alt 8 gange. Møderne foregår på hverdage omkring klokken 16.00 - 18.00.
Du får nærmere besked om dato og sted, når du har talt med sundhedsplejersken, og senest 1 måned før start.
Forløbet er gratis og foregår uden børn.

Mor med grædende baby

Spisesituation

Puttesituation

Vred pige
Nu forstår jeg pludselig mit barns følelser og adfærd på en ny måde, og er blevet meget klogere på mig selv som forælder.
Hvem er vi?
Tryghedscirklen faciliteres af to COSP certificerede sundhedsplejersker.