Mit barn er blevet krænket på nettet
Har dit barn været udsat for krænkende adfærd på nettet, kan du kontakte SSP - Skole, Social og Politi - og få hjælp.
Sådan fungerer det
Tryk på et punkt for at se detaljer.
Hvem kan kontakte os?
Du kan kontakt SSP om krænkelser på nettet, hvis dit barn:
- er mellem 0 og 18 år gammel
- bor i Aalborg Kommune
Hvad kan du få hjælp til?
Digitale medier fylder meget i børns og unges hverdag. Nogle gange går det galt, og dit barn kan blive udsat for noget, der ikke er ok.
SSP kan rådgive dig og dit barn om, hvad I kan gøre i situationen.
Dit barn kan for eksempel have været udsat for:
- afpresning
- krænkelser
- ubehagelig adfærd
Det er naturligvis vigtigt, at du taler med dit barn om oplevelsen. Hvis du har brug hjælp til at tage snakken med dit barn, kan du også kontakte SSP.
Hvad skal du gøre?
Du kan frit kontakt SSP ved at ringe eller skrive til os. Du behøver altså ingen henvisning eller lignende.
Hvad sker der?
Når du kontakter SSP, får I allerførst en god snak om det, der fylder. Derefter laver vi sammen en plan for, hvordan du bedst håndterer situationen.
SSP kan være bindeled til skolen, politiet og de sociale myndigheder, hvis der er behov for at inddrage andre. Det sker naturligvis efter aftale med dig.
Hvem er vi hos SSP?
SSP står for Skole, Social og Politi og er et samarbejde mellem de tre instanser. Det primære formål for SSP er at sikre, at så mange børn og unge trives, har gode sociale fællesskaber og at forebygge mistrivsel og kriminalitet.
Vi arbejder blandt andet med unge eller grupper af unge som af flere årsager har behov for støtte til et liv uden kriminalitet eller mistrivsel. Det gør vi sammen med en række samarbejdspartnere som varetager vigtige opgaver i det forebyggende arbejde, for eksempel Familiegruppen, fritidscentre og ungdomsklubber.