Vedligeholdelsestræning for børn
Vedligeholdelsestræning skal hjælpe dit barn til at vedligeholde og bevare sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder, så det kan klare sin hverdag så selvstændigt som muligt.
Sådan fungerer det
Tryk på et punkt for at se detaljer.
- 1.
Hvem kan kontakte os?
Du kan søge om vedligeholdelsestræning, hvis dit barn:
- går i skole og er under 18 år
- har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
- har en kronisk lidelse og har brug for individuel træning
- 2.
Hvad kan du få hjælp til?
Vedligeholdelsestræning skal hjælpe dit barn med at vedligeholde såvel fysiske som psykiske færdigheder. Med andre ord at forhindre tab af funktionsevne og fastholde det hidtidige funktionsniveau.
- 3.
Hvad skal du gøre?
Du kan kontakte PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og høre om jeres mulighed for vedligeholdelsestræning.
- 4.
Hvad sker der?
Det er PPR der afgør, om dit barn har behov for vedligeholdelsestræning og i hvilken form.
PPR bevilger som oftest vedligeholdelsestræning for en afgrænset periode, men der kan også være behov for forlængelse.
Hvem er vi i PPR?
PPR er en afdeling i Børn og Unge, der hjælper børn og unge 0-18 år. Der er ansat forskellige faggrupper, som alle har særlig viden om børns generelle udvikling og om specifikke vanskeligheder i forhold til læring og trivsel.
De fagpersoner, der arbejder ved PPR er for eksempel:
- psykologer
- specialpædagogiske konsulenter
- pædagogiske konsulenter
- logopæder (talepædagoger)
- fysioterapeuter
- ergoterapeuter
Daginstitutioner og skoler har mulighed for at inddrage PPR i forhold til faglig sparring og vejledning. PPR understøtter den hjælp dit barn får i institutionen og på skolen.
Du kan altid selv henvende dig til PPR, hvis du er bekymret for dit barn.