Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Handicap og diagnoser Rådgivning og mere viden Efter diagnose

Mit barn har fået en diagnose

Har du et barn med en diagnose eller en funktionsnedsættelse har du mulighed for at få råd og vejledning omkring din situation

Der er hjælp at hente

Når dit barn lige har fået en diagnose, kan der være mange spørgsmål. Det kan også have været et langvarigt forløb, der har tæret på kræfterne. Derfor har vi en række tilbud, som kan hjælpe dig og din familie. Læs mere om det forskellige tilbud herunder.

Fælles for tilbuddene er, at du skal kontakte din rådgiver for at blive henvist.

Hvis du vil vide mere

Hvis du har brug for at få mere viden om dit barns diagnose eller handicap, kan du få nogle samtaler, som giver mere viden om de særlige behov dit barns handicap kan stille til omgivelserne.

For at få samtalerne skal du kontakte din rådgiver. Herefter får du et skema, du kan udfylde. Det er rådgivere i  familiegrupperne og Specialgruppen for Børn og Unge, der beslutter, om du kan få samtalerne.

Er du forælder til et barn med en diagnose eller funktionsnedsættelse, og har du allerede viden herom, men har brug for støtte til at tilrettelægge jeres hverdag mere optimalt? Så er der flere forskellige muligheder for at blive klædt bedre på, til en god hverdag.

Vejledningsforløb

Et vejledningsforløb kan omhandle flere forskellige emner som:

  • konflikthåndtering
  • stresshåndtering
  • opdragelsesproblematikker
  • søvnproblemer
  • håndtering af angst, der er belastningsudløst
  • søskendeproblematikker
  • den udvidede familie
  • visuelle støttesystemer, eksempelvis piktogrammer

Hvor mange samtaler du kan få tilbudt afhænger af en vurdering af sin situation.

Gruppeforløb

Et gruppeforløb kan handle om:

  • Autisme
  • ADHD/ADD hos 6-13 årige
  • ADHD/ADD hos 14-17 årige
  • Diagnoser hos børn og unge
  • Søskende til børn med diagnoser

Hjemmebaserede forløb

Et hjemmebaseret forløb er et kort eller længerevarende vejledningsforløb i hjemme hos jer, og tager udgangspunkt i barnets funktionsnedsættelse og jeres udfordringer som familie.

Forløbet kan både hjælpe jer med at få mere viden om jeres barns diagnose og vejlede jer i forhold til, hvordan I bedst understøtter jeres barns udvikling.


Individuelle forløb

Et individuelt forløb tager udgangspunkt i dit  barns funktionsnedsættelse og familiens udfordringer.

Du kan for eksempel få et individuelt forløb med fokus på:

  • viden om diagnosen/funktionsnedsættelsen (psykoedukation)
  • gode råd og vejledning i forhold til jeres hverdag og dit barns udvikling

Hvordan får jeg et forløb?

For at få et forløb hos Børne- og Ungerådgivningen skal du kontakte din rådgiver hos familiegruppen eller Specialgruppen for Børn og Unge. Herefter får du et skema, og det er rådgivere i familiegrupperne og Specialgruppen for Børn og Unge, der beslutter om du får forløbet.

Som forælder til et barn med en varig funktionsnedsættelse, har du mulighed for at få et psykologforløb.

Sorg og bekymringer kan fylde så meget i hverdagen, at overskuddet forsvinder. I dette forløb er det muligt at bearbejde jeres sorg og krise i forhold til det at have et handicappet barn eller et barn med funktionsnedsættelse. Samtalerne har fokus på, hvordan overskuddet som forældre, par og familie kan bevares.

Hvor mange samtaler du kan få tilbudt afhænger af en vurdering af sin situation.

Hvordan får jeg et psykologforløb?

Du kan søge om et psykologforløb ved at kontakte din rådgiver i familiegrupperne eller Specialgruppen for Børn og Unge.

Har dit barn lige fået en diagnose eller har fået konstateret en varig funktionsnedsættelse - eller er I en familie, der ikke tidligere har haft kontakt til Aalborg Kommune vedrørende jeres barns handicap, så har du og din familie mulighed for at få vejledning om jeres rettigheder og muligheder.

Du kan få 1-2 samtaler.

Hvordan får jeg vejledning?

For at få vejledning skal du kontakte Børne- og Ungerådgivningen. Herefter vil de tage stilling til, om det er et tilbud, der passer til dig.

Kontakt

Børne- og Ungerådgivningen

Jernbanegade 23 9000 Aalborg

Ring til os

99 31 57 50

Skriv til os

Telefontider

Det med småt

Sagsbehandlingstiden er 3 måneder fra vi har modtaget din ansøgning.

Servicelovens § 52 og § 11 styk 7 og 8.

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang