Mette Haslund Knudsen
Hvem er jeg?
Jeg hedder Mette Haslund Knudsen, født i 1966. Jeg er oprindeligt uddannet sygehjælper, men har været ansat som dagplejer siden 1998, jeg elsker mit job med de små mennesker, de giver så meget glæde.Jeg er gift med Renè, som er klejnsmed og sammen har vi to børn, Ditte og Rasmus der er voksne og udeboende. Jeg har en lille dværgpuddel, som hedder Fia og hun elsker børnene.
Jeg bor i hus og har en have, hvor vi leger, men vi bruger også alle de grønne områder og legepladserne som er lige i nærheden. Vi tager på lidt større ture et par gange om året, sammen med nogle andre dagplejere og deres børn. Om foråret og sommeren tager vi på udflugter til Limfjorden og i skoven, hvor børnene rigtig kan udforske naturen og bruge kræfterne på en helt anden måde, og pjaske lidt i vand og lege med tangen Jeg går i legestuen 1 gang om ugen på Trekanten, sammen med 3 andre dagplejere.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Jeg er idrætsdagplejer, og derfor ved jeg, hvor vigtig det er, at vi bruger vores krop så meget som muligt, og at vi får pulsen op hver dag. Bevægelse er vigtig, for at børn kan udvikle sig rigtigt - og så er det gode vitaminer til hjernen - samtidig skaber det enorm glæde blandt børn og voksne.Vi er ude hverdag, vejret skal virkelig være dårligt, for at vi bliver inde. Når vi er inde, danser vi, laver sanglege med bevægelser eller laver gymnastik på børnenes niveau, Jeg læser og synger også en del med børnene, for at udvikle sproget.
Jeg lægger vægt på, at børnene har en forudsigelig hverdag, det giver børnene tryghed. Jeg arbejder meget med at socialisere og inkludere børnene i et fællesskab, hvor alle er med i legene og samværet og ingen holdes udenfor. Børnene lærer et acceptere andre mennesker og deres forskelligheder. Jeg lærer dem også at tage tøj af og på inden de skal i børnehave.
Maden er vigtig for mig, den skal være lækker og indbydende. Vi hygger meget omkring spise situationerne. Børnene spiser mere og synes at det er rart at sidde ved bordet og følge med i hvad de andre spiser.
Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?
Forældresamarbejdet betyder meget. Det er meget vigtigt, at vi får snakket, hvis der er noget der rører sig, eller hvis man undrer sig over noget. At man får sagt hvad barnet har oplevet og hvordan det har sovet og spist osv. Det er vigtigt at forældre og børn er trygge.Kurser jeg har:
Grundkursus for dagplejer
Børns motorik og sproglig udvikling
Småbørnspsykologi
børn og omsorg
pædagogiske læreplaner
førstehjælp voksne/børn
Kroppen på toppen
ICDP
Med venlig hilsen
Mette
Åbningstider
Dag | Fra | Til |
---|---|---|
Mandag | 06:30 | 16:05 |
Tirsdag | 06:30 | 16:05 |
Onsdag | 06:30 | 16:05 |
Torsdag | 06:30 | 16:05 |
Fredag | 06:30 | 16:05 |
Kontakt
Mette Haslund Knudsen
Ølandvej 24
9220 Aalborg Øst