Anette Esther Axelsen
Hvem er jeg?
Hej med jer!Mit navn er Anette (1963), jeg er gift til Tonny og har to udeboende piger og en bonus dreng. Vi har en dejlig, sød og rolig hund ved navn Safidi, hun er god omkring børnene, men er dog ikke allergivenlig. Vi bor i et rummeligt hus med stor lukket baghave m. legehus, sandkasse, stor græsplæne og blomster som børnene har fin forståelse for ikke må plukkes. Jeg har været ansat siden 1992 og her er 100% røgfrit.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Vi er primært ude hver dag og bruger området. Der er fx Frejas have (Fodboldklub) m. legeplads hvor vi har legestue hver 14. dag og vi bruger Egeholm, hvor vi bruger ladcyklen hvor der plads til 4 børn. Vi bruger cyklen til længere ture, hvor vi b.la. cykler over den nye cykelbro over til Nørresundby når vejret er godt.Vi kan få dagen til at gå med boldspil, sæbebobler, myretuer og hvad end nu børnene elsker at lave til dagligt.
Når vi er inde har vi sanglege, taler om dyr, laver mad, lære sprog og farver, og lærer at behandle hinanden ordentligt som hjælper med at udvikle deres sociale kompetencer. Der er også altid plads til fri leg selvfølgelig.
Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?
Alle børn skal kunne inkluderes i dagligdagsaktiviteter, derfor har jeg åben kommunikation med dem og tager hensyn til hvert individuelle barns behov. Her er plads til alle og jeg sørger for at børnene føler sig trygge ved at være imødekommende og kærlig. Jeg har ofte haft med usikre børn at gøre, fordi jeg er god til at aflæse deres følelser og behov.Det er vigtigt for mig at der er en åben og ærlig kommunikation med forældre, så vi har en fuld forståelse overfor hinanden.
Jeg har tidligere 3 års erfaring med udsatte børn på døgninstitution på Grønland og har også arbejdet 2 år i privat børnehave. Ydermere har jeg også en pædagogisk grunduddannelse (PGU).
Åbningstider
Dag | Fra | Til |
---|---|---|
Mandag | 06:30 | 16:05 |
Tirsdag | 06:30 | 16:05 |
Onsdag | 06:30 | 16:05 |
Torsdag | 06:30 | 16:05 |
Fredag | 06:30 | 16:05 |
Kontakt
Anette Esther Axelsen
Engtoftevej 8
9000 Aalborg