Pia Kirkegaard Høgh
Hvem er jeg?
Jeg hedder Pia og er årgang ’74. Jeg er gift med Anders og sammen har vi 4 friske drenge fra 1999, 2002, 2004 og 2007.Jeg er oprindelig kontoruddannet, men har siden 1. Oktober 2008 haft mit skønne job som dagplejer. Jeg bor midt i Gandrup – tæt på legeplads, skønne naturområder, børnehave og skole.
Jeg har et stort og dejligt hus med masser af plads til at lege, hoppe, danse og få pulsen op. Udenfor er der ligeså go’ plads til at boltre sig, hvor børnene kan lege i sandkassen, køre på scooter eller traktor, spille bold, gynge og klatre i træer. Vi har 2 kaniner som børnene er med til at give mad.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
I min hverdag lægger jeg vægt på at der er tid og mulighed for masser af leg og aktiviteter som kan styrke og udvikle børnene – både fagligt, socialt og motorisk. Det sker f.eks. ved at læse, synge, lege, hoppe, og spille bold.I september 2014 blev jeg sammen med mine kolleger certificeret som natur-dagplejer, hvilket indebærer rigtig megen fokus på udeliv, natur og frisk luft. Vi finder krible-krable dyr, hopper i vandpytter, laver bål, snakker om årstidernes skiften, plukker og sylter frugt samt fodrer dyrene.
Vi smører madpakken og tager på tur til bl.a. Teglværkssøerne, hvor der er shelters og bålplads eller tager på tur ad ”den gamle bane”, hvor vi hører fuglene synge, plukker blomster og snakker om, hvad der nu røres sig i vores skønne natur.
Hver onsdag går vi i heldagslegestue i FDF-huset Birken, der ligger tæt på skolen godt omgivet af træer og her er der rig mulighed for fysiske udfoldelser og at få pulsen op.
Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?
Jeg har et godt samarbejde med min dagplejepædagog og ser det som en kæmpe fordel at kunne sparre med hende, hvis der skulle opstå problemer eller tvivl-spørgsmål.Jeg er løbende på kursus for at videreuddanne mig – og være rustet til de udfordringer jeg møder i min hverdag.
Jeg håber min lille introduktion har vakt jeres interesse og ser frem til et spændende samarbejde med stor vægt på nærvær, omsorg, åbenhed, dialog og kommunikation.
De bedste hilsner fra
Pia K. Høgh
Åbningstider
Dag | Fra | Til |
---|---|---|
Mandag | 07:00 | 16:35 |
Tirsdag | 07:00 | 16:35 |
Onsdag | 07:00 | 16:35 |
Torsdag | 07:00 | 16:35 |
Fredag | 07:00 | 16:35 |
Kontakt
Pia Kirkegaard Høgh
Grønnegade 12
9362 Gandrup