Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Vis dagplejer

Jette Glasdam Jensen

Hvem er jeg?

Jeg hedder Jette Glasdam Jensen, jeg er 46 år gammel og er gift med Jannick.

Sammen har vi fire børn, hvoraf to af dem er hjemmeboende. Vi bor i et dejligt hus i Vejgaard med en skøn stor lukket have, hvor der bl.a. er et drivhus, hvor børnene og jeg planter grøntsager. Det kan vi så nyde, når alt er klar til at blive høstet. Vores hus er røgfrit og allergivenligt. Vi har en græsk landskildpadde som kæledyr i vores hjem.

Jeg har været ansat som kommunal dagplejer i 4 år, og jeg elsker mit arbejde.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

For 2 år siden blev jeg idrætsdagplejer. Jeg arbejder ud fra min årsplan og hver måned er der et nyt tema, som har noget med idræt at gøre. Det kan f.eks. være:

Morgengymnastik, øve balance, lære at kravle i træer, fange sæbebobler med fluesmækker og rulle og løbe ned af bakker i Golfparken eller tage en tur på scooter eller løbecyklen i min have. Vi er rigtig meget ude, hvor vi finder mange ting i naturen, som vi kan tage med hjem og lave en kreativ dag med.

Vi har et dejligt nærområde med en masse legepladser, og i Golfparken har vi Farmen. Her kan vi se og røre hestene og finde haletudser ved søen.

Vi går i heldags legestuen Bamsebo. Her laver vi mange sjove, spændende og kreative ting sammen med børnene, samt vi har masser af sang og bevægelse. Vi skaber trygge rammer for børnene og de får mulighed for at knytte venskaber med de andre børn i gruppen. Vi holder meget fast i traditionerne - såsom fastelavn og jul.

I min dagpleje går jeg meget ind for en sund kost. En dag om ugen får vi varm mad. Og indimellem får vi besøg af den lokale fiskemand, så er det fisk der står på menuen.

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg lægger stor vægt på et ærligt og godt samarbejde med mine dagplejebørns forældre, hvor vi sammen kan give børnene de bedste betingelser, og hvor anerkendelse af det enkelte barn vægtes højt, det giver den optimale trivsel i dagplejen. Trygge og glade forældre giver trygge og glade børn.

I min dagpleje kan jeg tilbyde:

- Barnevognen kan stå i lukket skur fra mandag til fredag

- Sund og varieret kost

- Bager ofte sunde boller og knækbrød til børnene

- Trygge rammer

Har bla. gennemført følgende : grundkursus for dagplejere, førstehjælp, Kroppen på Toppen og er startet på ICDP ( International Child Development Programme ). Temadage som idrætsdagplejer.

Aktive børn er glade børn.

Med venlig hilsen

Jette Glasdam Jensen

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 07:00 16:35
Tirsdag 07:00 16:35
Onsdag 07:00 16:35
Torsdag 07:00 16:35
Fredag 07:00 16:35

Kontakt

Jette Glasdam Jensen
Irmavej 2
9000 Aalborg

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje