Diana Landgrebe Guldbæk
Hvem er jeg?
Mit navn er Diana, og jeg er født i 1989. Jeg bor sammen med Chris som er født i 1984. Jeg har to piger som er født i hhv. 2008 og 2012. Jeg har boet i Vester Hassing siden 2011 og kender byen og dens muligheder.Mit arbejde som dagplejer startede i september 2021. Jeg har før været ansat i en børnehave, samt været vikar på et bosted for børn og unge.
Jeg bor i et nybygget rækkehus på en stille lukket vej og har en dejlig lukket have, med bl.a. sandkasse, rutsjebane, scootere osv. I hjemmet, har jeg indrettet mig med legemiljø i vores stue/åbne køkken, hvor der er god plads til leg, motorik-øvelser bl.a. med bobles, sang og dans.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Når børnene er hos mig, vil vi i løbet af ugen komme en del ud i naturen. Frisk luft er et must hos mig, og vejret skal ikke nødvendigvis være en hindring, men en del af oplevelsen. Da jeg er meget musikalsk vil der blive sunget og spillet en del musik hos mig. Musik spiller en stor rolle i børns udvikling; Det øger evnen til at lære sprog, giver bedre indlæringsevne, udvikler sociale kompetencer og så er det også en god mulighed for at få sig rørt og lære fagter.Vi vil deltage i legestue i det omfang det giver mening for børnegruppen. Legestue skal være en sjov og berigende oplevelse for alle parter.
Ligeledes benytter jeg mig af byens legepladser sammen med de andre dagplejere og vi besøger også de andre dagplejere i deres haver. Dette er bl.a. med til, at de andre dagplejere og børn, bliver velkendte med hinanden og de på forhånd har set dem ved evt. behov for gæstedagpleje.
Jeg sørger for en sund og varieret kost, og der vil ca. én gang om ugen være lun/varm ret til middag. Jeg forsøger i det omfang det er muligt, at inddrage børnene i madlavningen.
Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?
Jeg bruger meget tid på, at skabe struktur og trygge rammer for børnene. Jeg tror på, at genkendelighed skaber en ro til en sund udvikling. Hos mig er der plads til alle, og jeg gør mit for, at alle børn skal synes det er trygt og rart, at være i dagpleje.Jeg vægter et loyalt, godt og åbent forældresamarbejde meget højt. Der skal være plads til alle følelser og en sund og åben dialog er vigtigt. Det er mit ansvar, at I som forældre er trygge ved, at aflevere jeres barn hos mig. Jeg vil ikke kunne love, at imødekomme alle ønsker, da det skal være muligt og harmonisk for alle i dagplejen, men jeg vil love, at vi sammen finder et rigtig godt alternativ eller kompromis.
Jeg glæder mig til at møde jer og jeres børn
Med Venlig Hilsen
Diana Guldbæk
Åbningstider
Dag | Fra | Til |
---|---|---|
Mandag | 06:30 | 16:05 |
Tirsdag | 06:30 | 16:05 |
Onsdag | 06:30 | 16:05 |
Torsdag | 06:30 | 16:05 |
Fredag | 06:30 | 16:05 |
Kontakt
Diana Landgrebe Guldbæk
Ved Jernbanen 11 B
9310 Vodskov