Helle Brøndbjerg Johansen
Hvem er jeg?
Jeg hedder Helle Johansen og bor på teglageren 13 i Nibe. Jeg er gift med Morten og sammen har vi 2 børn. Mette som er under uddannelse og bor hjemme, og Mikkel, som er flyttet hjemmefra.Vi har en dejlig lukket have, hvor børnene kan udfolde sig, og kort afstand til legeplads.
Vores hus er røgfrit og vi har ingen husdyr.
Jeg har arbejdet med børn det meste af mit arbejdsliv, og har 20 års erfaring fra institutionsverden.
I 2005 tog jeg PGU-uddannelsen i Hammer Bakker.
Fra mit tidligere job har jeg været på en del kursus, bl.a fri for mobberi, kroppen på toppen og grønne spir. Disse bruger jeg rigtig meget i min hverdag sammen med børnene.
Jeg er pt. Ved at certificere mig til Natur-dagplejer.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Jeg gør meget brug af naturen og nærmiljøet omkring os, som feks. Min have, naturen nær mit hus, børneskoven, fjorden, legepladser mv. Her bevæger vi os og bruger kroppen, studere krible krable dyr, sår og ser ting spire, hopper i vandpytter, leger med mudder mv. Altså er vi ude i alt slags vejr, og børnene oplever alle årstideren på nært hold Jeg har anskaffet mig en ladcykel, som jeg også bruger rigtig meget sammen med børnene, og de elsker at komme på cykeltur.
Når vi er indenfor hjælper vi hinanden med mad/borddækning, leger, synger, læser i bøger, laver kreative ting, danser, laver yoga og slutter tit formiddagen af med afslapning inden puttetid.
En gang om ugen er vi sammen med bamseven-gruppen, som består af 3 andre dagplejer og deres børn, og har også heldagslegestuer indimellem.
Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?
Jeg har stort fokus på nærvær, omsorg, og trivsel bland børnene. Jeg bruger meget tid på at opnå en god relation til børnene, og giver børnene mulighed for, at opbygge gode relationer til hinanden. Det ligger mig meget på sinde, at børnene oplever sig, som en del af et børnefællesskab i deres forskellige udviklingstrin.Ligeledes vægter jeg forældresamarbejde meget højt, da det er særdeles vigtigt for barnets trivsel, at vi sammen gøre det bedste for barnet i hverdagen.
Åbningstider
Dag | Fra | Til |
---|---|---|
Mandag | 06:30 | 16:05 |
Tirsdag | 06:30 | 16:05 |
Onsdag | 06:30 | 16:05 |
Torsdag | 06:30 | 16:05 |
Fredag | 06:30 | 16:05 |
Kontakt
Helle Brøndbjerg Johansen
Teglageren 13
9240 Nibe