Sarah Dam Grønbæk
Hvem er jeg?
Mit navn er Sarah Dam Grønbæk, jeg er fra 1993. Jeg bor i hus i Gug på en lille lukket vej, sammen med min mand Dennis og vores to drenge Lasse fra 2013 og Felix fra 2016, samt vores lille hund Oscar fra 11 april 2020 - han er en Coton de Tulear, en allergi venlig hund, som elsker børn og elsker at være blandt dagplejebørnene i dagligdagen.Jeg er en meget smilende og glad person, rummelig, tålmodig og kærlig, hvilket også vil komme til udtryk i hverdagen.
Vi har en dejlig stor lukket have med gyngestativ, stor sandkasse og nedgravet trampolin og massere af legetøj hvor børnene kan udfolde sig og bruge deres sanser. Vores hjem er 100% røgfrit.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Vores hverdag planlægges efter børnegruppen og børnenes individuelle behov. Der er stort fokus på udelivet i min dagpleje, i al slags vejr. Vi er ude om formiddagen, i haven eller besøger områdets legepladser, østerådalen, skoven, farmen, biblioteket og andre dagplejere mm. - og hvis vejret tillader det tager vi meget gerne madpakker med og spiser i det fri.Når vi er indenfor synger vi, leger, danser, laver gymnastisk, tegner, bygger forhindringsbaner, øver bogstaver og tal og læser bøger - alt sammen for at styrke børnenes motoriske udvikling samt sprogudvikling.
Om eftermiddagen tager vi det stille og roligt og er enten inde eller ude i haven.
Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?
Som dagplejer lægger jeg stor vægt på, at børnene har en tryg, kærlig, nærværende og genkendelig hverdag, med faste rutiner/rammer, og at der er tid til hver enkelt barn. Samtidig finder jeg det vigtigt at børnene får frisk luft hver dag og kommer ud og bruger deres kroppe og udvikler deres motorik.Jeg synes det er vigtigt at møde børnene på deres niveau og støtte og vejlede dem i deres handlinger og udvikling, da det giver dem selvtillid og selvstændighed. Jeg vægter også et aktivt læringsmiljø gennem leg og bevægelse.
Børnene vil blive en del af vores lille familie.
Jeg lægger ligeledes rigtig stor vægt på et godt og aktivt forældre samarbejde, da det giver glade og trygge børn.
Børnene får en god og varieret kost her - og vi får også ofte varme retter til frokost.
Jeg glæder mig meget til at høre fra jer.
Venlig hilsen Sarah
Åbningstider
Dag | Fra | Til |
---|---|---|
Mandag | 06:30 | 16:05 |
Tirsdag | 06:30 | 16:05 |
Onsdag | 06:30 | 16:05 |
Torsdag | 06:30 | 16:05 |
Fredag | 06:30 | 16:05 |
Kontakt
Sarah Dam Grønbæk
Gustav Thostrups Vej 7
9210 Aalborg SØ