Carina Toft
Hvem er jeg?
Jeg hedder Carina Toft (1982), og jeg har været dagplejer siden februar 2006. Jeg er ikke-ryger, er utrolig glad for mit job som dagplejer og elsker hverdagen med børnene. Jeg har taget uddannelsen PGU (Pædagogisk grunduddannelse).Jeg er gift med Teddy og sammen har vi tre børn Emelie fra april 2003, Alex fra april 2005 og Marcus fra september 2009. Jeg har ingen dyr og bor i et røgfrit hjem.
Min åbningstid p.t er fra klokken 7.00 til 16.35.
Her er masser af gulv-plads til børnene til gode lege, og jeg har meget forskelligt legetøj, huler og et fint lege-køkken. Jeg lægger vægt på gode lege med børnene, og musik og sang er også en stor del at dagen.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Hos mig tumler og danser vi til musik, og vi leger stille-lege så som at læse i bøger og hygger på madrasser. Jeg lægger vægt på en rolig hverdag og laver aktiviteter for børnegruppen.En gang om ugen kommer vi i en skøn heldags-legestue, som ligger lige om hjørnet, hvor jeg bor. Her mødes vi 4 dagplejere, hvor vi hygger med børnene.
Jeg laver også "Barnets bog" - en lille mappe med billeder af forskellige ting fra vores hverdag. En mappe, der er meget populær hos børnene, og de elsker at kigge i dem.
Jeg har en opslags-tavle i gangen, hvor jeg jævnligt hænger billeder op til forældrene.
Jeg serverer sund og varieret kost til børnene. Alt fra rugbrød med forskelligt pålæg til varme retter, og forskelligt frugt og grønt i løbet af dagen. Hertil får børnene vand og mælk.
Lægger vægt på et godt og åbent forældre-samarbejde, som giver glade og trygge børn.
Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?
Jeg har været på "kroppen på toppen"-kursus, hvor man lærer at bruge sanserne, kroppen, synger sange og får redskaber til aktiviteter.Jeg er lige startet på at blive certificeret som naturdagplejer, hvilket betyder, at jeg ligger vægt på at komme en tur ud hver dag.
Det kan være en mindre tur i haven eller længere ture ud af huset. Vi har rigtig gode muligheder tæt på huset så som skanseskoven, strandparken og forskellige legepladser. Ellers besøger vi også mine kollegaer, hvor børnene kan lege på kryds af grupperne.
Med venlig hilsen
Carina
Åbningstider
Dag | Fra | Til |
---|---|---|
Mandag | 07:00 | 16:35 |
Tirsdag | 07:00 | 16:35 |
Onsdag | 07:00 | 16:35 |
Torsdag | 07:00 | 16:35 |
Fredag | 07:00 | 16:35 |
Kontakt
Carina Toft
Rolighedsvej 12
9400 Nørresundby