Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Vis dagplejer

Conni Schmidt Sørensen

Hvem er jeg?

Jeg hedder Conni Schmidt Sørensen, og jeg bor i Visse. Jeg er fra 1977 og er gift med Martin. Sammen har vi Freja fra 2004, Lærke og Emilie fra 2008. Vi har 2 katte.
Jeg har været dagplejer siden december 2009, idrætsdagplejer siden 2012. Jeg er sundhedsmedarbejder i legestuen.
Min familie er en stor del af børnenes hverdag, da min mand i perioder arbejder hjemmefra, og mine børn er hjemme før og efter skole/dus, og de elsker at hygge med dagplejebørnene og omvendt.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Hos mig er der ingen legeværelse, vi leger i stue/køkken alrum, som er et stort rum. Her må man både løbe, hoppe, lave forhindringsbane, læse en bog mm.
Jeg har ikke meget legetøj fremme af gangen, da det tit giver uro for børnene, men vi vælger sammen, hvad vi tager frem og leger med.
Jeg har en dejlig stor have, hvor der god plads til at lege alene eller sammen med de andre børn.
Vi går i heldags legestue en gang om ugen i Bueskytternes klubhus i Visse. Vores legestue er med i Ny Nordisk Skole. I legestuen planlægger vi forældrekaffe, bedsteforældredag, julegudstjeneste, Zoo-tur, dagplejedagen, fotograf mv. I legestuen lærer børnene de andre børn og dagplejere i byen at kende, hvilket er rigtig godt i forhold til gæstepleje og børnehavestart. Pt. er vi 7 dagplejere i byen og vi fordeler os i legestuen over 2 dage.

Hos mig er tryghed, nærvær og omsorg tre vigtige nøgleord. Der er altid plads til kram og knus, og et ben at sidde på, hvis det er det, børnene har brug for.
Da jeg er idrætsdagplejer går jeg meget op i, at vi hver dag får rørt os og får sved på panden, det kan foregå ude, som inde. Vi øver meget selvhjulpenhed, da børnene så gerne vil lære.

En normal dag hos mig forløber således:
7. 00
Dagplejen åbner og børnene kommer stille og roligt efter behov, vi leger med det de har lyst til den dag.
8.00
De som skal sove formiddagslur kommer ud at sove
8.30
Vi rydder op, og vi spiser formiddagsmad
9.00
Vi laver planlagte aktiviteter, ude eller inde, er spontane, tager på tur eller er i haven, mødes med kollegaer og andre børn, vi laver mad, synger, læser mm.
11.-11.30 tiden
Vi rydder op, synger mad sang og spiser middagsmad
11.30-12.30 tiden
Sove tid ude eller inde (store børn),
14.30
Når børnene er færdige med at sove, er der eftermidddagsmad, så leger vi, som vi har lyst og børnene bliver hentet.
16.35
Dagplejen lukke

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg laver hvert år en årsplan tilpasset vores gruppe, hvor jeg er sikker på at komme rundt om alle grundbevægelser, sanser, læreplanstemaer, ICDP og Ny Nordisk Skole. Årsplanen er skøn at følge, men der kan også være tidspunkter, hvor dette ikke er muligt, og så ændrer vi på det og laver andre ting, som passer til børnegruppen.

I 2015 skal vi arbejde med rim og remser, dyr, farver, trolde, cirkus, følelser, kroppen, ase mase og jul.
Min hverdag med børnene tager udgangspunkt i børnegruppens behov. Jeg har struktur på hverdagen da dette skaber forudsigelighed for børnene når de hvad vi skal.
Venlig hilsen
Conni

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 07:00 16:35
Tirsdag 07:00 16:35
Onsdag 07:00 16:35
Torsdag 07:00 16:35
Fredag 07:00 16:35

Kontakt

Conni Schmidt Sørensen
Agrihøj 15
9210 Aalborg SØ

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje