Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Vis dagplejer

Jytte Helle Mikkelsen

Hvem er jeg?

Jeg startede som kommunal dagplejer ved Aalborg kommune i september 1990, og i september 2013 blev jeg certificeret naturdagplejer. Jeg er årgang 1959 og gift med Erik, som i vil møde i vores hverdag. Vi har en datter Mette, som er fra 1986, Mette og vores svigersøn Mikkel kommer af og til forbi for at hilse på.
Vi bor i et børnevenligt og naturskønt område i Gug. Vores hjem er særdeles allergi-venligt, total røgfrit, uden gulvtæpper, og indrettet så børnene føler sig” hjemme”, og er en del af min lille familie, når de er i dagpleje hos mig.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Vores dag i dagplejen er præget af, at vi er meget ude. Naturen bruger vi blandt andet til at opdage årstidernes skifte, følge livet på de omkringliggende marker, vi sår og planter, så børnene bliver introduceret for fra jord til bord. Naturen er en uudtømmelig kilde, som vi hygger os i, vi bruger den til fordybelse, motoriske udfordringer, læring og meget andet, alt selvfølgelig helt på børnenes præmisser, tilpasset alder og vejr og vind.
Som naturdagplejer arbejder jeg ud fra en årsplan, jeg selv laver. Den er fyldt med forskellige aktiviteter og gode oplevelser.
Børnene får hver måned et ark med billeder omhandlende vores naturoplevelser med hjem, de sættes i en mappe. I dagplejen har vi en tilsvarende. Det er mapper der rigtig bliver” læst” i og giver mange gode snakke og fortællinger.
Godt med frisk luft giver en god appetit. Sund, varieret og indbydende mad er en selvfølge, og der er altid økologisk mælk.
En gang om ugen er vi i heldagslegestue. Her laver vi f.eks. forskellige aktiviteter, der styrker børnenes udvikling socialt og motorisk. Når et barn starter i dagpleje hos mig, går der lidt tid, inden vi skal i legestue, vi skal lige lære hinanden godt at kende først.
Når vi er inde, er der god plads til eksempelvis musik, dans, sang og gymnastik, ligesom vi også fordyber os i anden leg, kreativitet og ikke mindst nærvær og hygge.

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg har stor arbejdsglæde, et positivt livssyn, og stor respekt for mit arbejde. Jeg vægter højt, at børnene har en forudsigelig hverdag hos mig.
Det har stor betydning for mig at have et åbent, ærligt og dermed også trygt samarbejde med jer forældre.
Er i forældre trygge, er jeres barn det også.

De bedste hilsner
Jytte

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 07:00 16:35
Tirsdag 07:00 16:35
Onsdag 07:00 16:35
Torsdag 07:00 16:35
Fredag 07:00 16:35

Kontakt

Jytte Helle Mikkelsen
Tritonvej 42
9210 Aalborg SØ

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje