Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Vis dagplejer

Susanne Schou Larsen

Hvem er jeg?

Jeg hedder Susanne Larsen, er 49 år gammel og bor i et hyggeligt rækkehus i den grønneste del af Aalborg øst sammen med min mand gennem 18 år.

Jeg startede som dagplejer den 2/1/96. Før jeg var dagplejer har jeg beskæftiget mig med børn i form af arbejde i daginstitutioner. Således kan man sige at jeg gennem hele livet har arbejdet med mennesker og kommunikation. Dette har givet mig mange kommunikative og problemløsende egenskaber, der medvirker til at barnet udvikles og udfordres. Yderligere giver disse mange års erfaringer en dybdegående forståelse for børns behov, hvor følsomme de er og hvad det kræver at udfordre og udvikle et barn fysisk såvel som mentalt.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Området er som sagt grønt og indeholder mange legeområder eksempelvis legepladser, skove og bakker. Dette giver mig muligheder for at aktivere børnene med mange udendørsaktiviteter. Børnene og jeg leger på bakker, fodrer kaniner, heste og ænder. Vi plukker årstidens frugter, hopper i vandpytter og leger med traktorer. Dette gør vi hver dag, hvor en gåtur fra klokken 9:00-10:30 er blevet en fast vane for børnene og jeg. Mine kollegaer og jeg mødes i legestuen fra klokken 9:00-15:00 en gang om ugen, hvor børnene får lov til at lege med hinanden og boltrer sig i puderummet. Vi mødes for at udvikle børnenes sociale kompetencer og bruger tid på at lære kollegaernes børn at kende, med hensigten at børnene opnår tryghed ved besøg hos gæstedagplejen under sygdom eller ferie.

Jeg har altid prioriteret mit arbejde meget højt og valgte i år 2014 at blive idrætsdagplejer, da jeg ønskede at udvikle min forståelse for bevægelser og sansemotorik samt, børnenes læring ud fra krop og bevægelse. Jeg har i sammenhæng med idrætsdagplejer kurserne læst mange børnebøger omhandlende børns fysik og børns mentale udvikling. Dette har givet mig indblik i hvor vigtig en sund kost er for børnenes ve og vel.

Jeg har prioriteret at få et værelse kun til børnene, da jeg føler at det giver dem tryghed og hjemlig hygge. Værelset er fyldt med børne- og sangbøger, legetøj, puder og madrasser. Kort sagt alt hvad der skal bruges til en hyggelig inde dag.

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

Det er vigtigt for mig med et godt forældresamarbejde bygget på en åben og ærlig dialog, hvor forældrene føler sig trygge og indviet i barnets hverdag, derfor fortæller jeg om barnets dag under afhentning.

Kurser jeg har gennemgået:

Småbørns psykologi
Børns motoriske og sproglige udvikling
Børn og familier med behov for særlig støtte og omsorg
For tidligt fødte børn
Pædagogiske lærerplaner
Kroppen på toppen
Sammenspil og relationer i pædagogisk arbejde
(ICDP) international child development programme

Venlig Hilsen
Susanne Larsen

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 07:00 16:35
Tirsdag 07:00 16:35
Onsdag 07:00 16:35
Torsdag 07:00 16:35
Fredag 07:00 16:35

Kontakt

Susanne Schou Larsen
Næssundvej 80
9220 Aalborg Øst

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
DK-9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Genveje