Eva Simonsen
Hvem er jeg?
Hej, mit navn er Eva og jeg er fra årgang 1963.Jeg er gift med Johnny, og vi har 2 voksne udeboende børn. Vi bor i et stort rummeligt hus uden røg og har en hund.
Jeg har været dagplejer siden marts 1999, og inden da arbejdet 3 år i børnehave. I december 2014 blev jeg uddannet til pædagogisk assistent.
Hvad laver børnene, når de er hos mig?
Jeg er certificeret som idrætsdagplejer, det betyder at jeg har fokus på krop og bevægelse i hverdagen. Hvilket er en vigtig del i forhold til børns indlæring og motoriske udvikling, da børn lærer gennem kroppen.Jeg bruger i dagligdagen babytegn, som er med til at styrke barnets sproglige udvikling. Jeg kan lide at lave kreative ting med børnene, gerne årstidsbestemte.
Jeg har gode legemuligheder, inde med plads til fysiske aktiviteter og ude i en stor lukket have med blandt andet legehus, sandkasse og legeredskaber der styrker motorikken.
Jeg benytter bogbussen i byen, så børnene har mulighed for at være med til, at vælge hvilke bøger vi skal læse i det daglige.
Jeg er i legestue en gang om ugen med mine kollegaer, hvor vi tilrettelægger aktiviteter med børnene, og hvor de har mulighed for at lege med andre jævnaldrene.
Jeg besøger begge børnehaver i byen, så børnene får et kendskab til institutionerne og derved letter det overgangen fra dagplejen hos mig, til børnehaven.
Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?
Hos mig vil jeres barn få en hverdag i en lille børnegruppe i hjemlige omgivelser, en hverdag med tryghed, nærvær, gode relationer og hvor der er tid til at se, hvad jeres barn har behov for. Ligeledes er det vigtig, vi har et åbent og ærligt forældresamarbejde, så vi i fællesskab kan give jeres barn en god og tryg hverdag hos mig.Med venlig hilsen
Eva
Åbningstider
Dag | Fra | Til |
---|---|---|
Mandag | 06:30 | 16:05 |
Tirsdag | 06:30 | 16:05 |
Onsdag | 06:30 | 16:05 |
Torsdag | 06:30 | 16:05 |
Fredag | 06:30 | 16:05 |
Kontakt
Eva Simonsen
Nervøsvej 58
9430 Vadum