Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Typer af pasning Vis dagplejer
Dagplejer Kristina Schaltz Thomsen

Dagplejer Kristina Schaltz Thomsen

Hvem er jeg?

Jeg startede som dagplejer i januar 2021, jeg er utrolig glad for mit arbejde. Det at få lov til at se børnene udvikle sig til små selvstændige individer er en fantastisk ting.

Jeg er som person glad og udadvendt, jeg elsker at synge og danse og bruger meget tid på det i løbet af dagen.

Jeg er uddannet pædagog, og derfor er jeg også meget fokuseret på børnenes trivsel og udvikling. For mig betyder det alt, at både børn og forældre føler sig trygge og velkomne i mit hjem.

Jeg bor i et ældre hus på hovedvejen i Stae, sammen med mine tre drenge, Villads (fra 2011) Vegas (fra 2016) og Valter (fra 2020) og selvfølgelig min mand Kim som er faglærer på Tech college i Aalborg. Vi har en stor indhegnet have, med alt hvad man kunne ønske sig af leg derude. Inde har jeg inddraget halvdelen af vores stue til dagplejen, det er her vi har alle legesagerne og hygger os i løbet af dagen, men vi bruger også flittigt køkkenet, fx når vi bager og spiser mad i løbet af dagen.

Mit hjem er 100% røgfrit og her er fokus på sund og varieret kost.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Mit fokus er på at børnene skal være i trivsel, derfor er det oftest børnene der sætter dagsordenen. Jeg kan sagtens have planlagt at vi fx skal lave gymnastik, så i haven eller på tur ud af huset, men er der noget der fanger børnenes interesse, så dyrker vi også gerne det. Fx kan vi være ved at sætte kartofler i haven, og så dukker der en regnorm op i jorden, og så graver vi måske efter regnorme i stedet. Børnenes interesser er nr. 1. Vi kommer alligevel altid omkring alle de punkter som vi skal. Vi er generelt meget ude, næsten i alt slags vejr.

Vi går i legestue en gang om ugen sammen med 2 af de andre dagplejere i byen, så vi kan fokusere på at blive sociale individer, og få lov til at skabe flere relationer med de børn vi muligvis skal gå i børnehave og skole med senere i livet.

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg ligger stor vægt på åbenhed, ærlighed og viljen til at samarbejde, det skaber de bedste rammer for børnene og giver dem langt mere tryghed.

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 06:45 16:20
Tirsdag 06:45 16:20
Onsdag 06:45 16:20
Torsdag 06:45 16:20
Fredag 06:45 16:20

Kontakt

Kristina Schaltz Thomsen
Drosselvej 1
9310 Vodskov

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang