Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Typer af pasning Vis dagplejer
Dagplejer Bente Madsen

Dagplejer Bente Madsen

Hvem er jeg?

Mit navn er Bente Madsen, og jeg er årgang 1967. Jeg er gift med Lars, som er årgang 1970. Sammen har vi 3 børn, to piger fra 1992 og 1994 samt en dreng fra 1998. Min fritid bruger jeg ude i naturen. Jeg elsker at gå ture i skoven samt i nærmiljøet.

Jeg har været dagplejer siden december 2005. Derudover har jeg arbejdet i en børnehave i 2 år og 13 år i hjemmeplejen. Desuden har jeg taget PGU’en samt været på kursus i kroppen på toppen.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Jeg bor i et røgfrit parcelhus i et dejligt villakvarter, med en dejlig lukket have med sandkasse samt div. legetøj til udendørs brug. Jeg har kaniner og en kat, så børnene får et positivt forhold til dyr her hos mig. Indenfor har jeg et dejligt legeværelse med diverse legetøj.

Jeg går i legestue en gang om ugen, og derudover har vi også mulighed for at gå til gymnastik, i sognegården, på besøg i børnehaver, legeplads, tur ud til hestene, besøge andre dagplejere, være ude i egen have. Vi er ude i naturen hver dag. Vi synger eller læser hver dag. Jeg sørger for at børnene får en sund og varieret kost. Jeg laver en del pålæg selv og bager meget.

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg lægger vægt på, at børnene får en god modtagelse og afhentning, og at de føler sig trygge. Samtidig lægger jeg vægt på et godt forældresamarbejde.

Med Venlig Hilsen
Bente

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 06:25 16:00
Tirsdag 06:25 16:00
Onsdag 06:25 16:00
Torsdag 06:25 16:00
Fredag 06:25 16:00

Kontakt

Bente Madsen
Groben 3
9310 Vodskov

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang