Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Typer af pasning Vis dagplejer
Dagplejer Tine Schiøtz Lee

Dagplejer Tine Schiøtz Lee

Hvem er jeg?


Jeg hedder Tine Lee. Jeg er født i 1974. Jeg er gift med Stepan og sammen har vi to store børn, Andreas og Julie. Jeg blev uddannet pædagog 2005 og har været ansat som dagplejer siden 2006.
Jeg valgte at blive dagplejer, fordi det giver mig mulighed for at arbejde med en mindre gruppe børn hvor nærvær og tryghed er tilstede.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Sociale kompetencer
At kunne begå sig blandt andre er en egenskab, som børn lærer i en tidlig alder. Det har jeg fokus på hver eneste dag i dagplejen. Jeg guider og vejleder børnene i, hvordan de skal behandle hinanden, så alle føler sig godt tilpas. Børnene øver sig i at hjælpe hinanden, trøste hinanden, dele legetøj med hinanden, vente på tur m.m.

Fysisk udfoldelse
Bevægelse er en daglig beskæftigelse i dagplejen hos mig. Vi er ude næsten hver dag. Vi er ofte ude foran huset, hvor de har mulighed for at køre scooter, trille med klapvogn, lege i sandkasse eller bevæge sig frit i et afgrænset og trygt område. Vi finder også steder rundt omkring i byen, hvor der er bakker, trapper eller skov som vi kan udforske.

Sang og bøger
Jeg er optaget af bevægelse, sang, rim og remser. Jeg nyder at danse og synge med børnene. Gennem disse aktiviteter udvikler børnene sig motorisk og sprogligt. Desuden skaber aktiviteterne glæde og derved opstår der en rar og sjov stemning. Jeg prioritere også at læse for børnene, gerne hver dag. Som i sang, rim og remser styrker læsning børnene sprogligt, og der skabes ro, nærvær og hygge.

Forældresamarbejde
Jeg vægter en god og åben dialog med forældrene højt, så vi i tillid kan samarbejde om barnets trivsel.

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

”Når du taler med et andet menneske har du en del af dette menneskes liv i dine hænder”
Citatet er en del af mit menneskesyn. Det at være bevidst omkring det ansvar jeg som dagplejer har ift. at børnene føler sig set, hørt og accepteret, som de individer de er.
Det er vigtigt for mig at give børnene omsorg gennem varme og kærlighed og skabe tryghed gennem faste rutiner og rammer. Dagen skal også indeholde oplevelser som støtter barnets alsidige udvikling.

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 06:30 16:05
Tirsdag 06:30 16:05
Onsdag 06:30 16:05
Torsdag 06:30 16:05
Fredag 06:30 16:05

Kontakt

Tine Schiøtz Lee
Kornelparken 56
9310 Vodskov

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang