Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Typer af pasning Vis dagplejer
Dagplejer Caroline Høgdahl Thellefsen

Dagplejer Caroline Høgdahl Thellefsen

Hvem er jeg?

Mit navn er Caroline Høgdahl Thellefsen, født i 1987. Jeg er gift med Bjarke og vi har 3 skønne piger fra hhv. 2006, 2011 og 2013.
Vi bor Spiesgade i Nørresundby C, i hus med en lukket have.

Jeg er uddannet pædagog i 2011, og har arbejdet som dagplejer siden februar 2015.
Jeg finder det enormt givende at følge og udvikle barnet – selvfølgelig i tæt samarbejde med barnets forældre. Jeg sætter en ære i at give børn og forældre en tryg start på institutionslivet.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

I det daglige arbejde prioriterer jeg at tilrette dagen/aktiviteterne efter børnenes behov.
Derfor planlægger jeg sjældent ture ud af huset på forhånd, da jeg mærker efter om børnene er oplagt til det – dertil skal det siges, at jeg gerne deltager i de tilbud, der er i lokalområdet, hvis det passer til den børnegruppe jeg har.

En gang om ugen går jeg i heldags legestue, hvor vi er 4-5 dagplejere der mødes. Her lærer børnene at være i en større gruppe. Vi er en idrætslegestue, hvorfor vi også laver en masse fysiske aktiviteter med børnene.

Nogle af de værdier jeg arbejder ud fra er, at være nærværende og skabe et positivt og trygt rum for børnene. Dette gør jeg bl.a. ved at være i børnehøjde, altså sidde på gulvet og lege sammen med dem, fjolle, synge og danse med dem – og komme med opmuntrende ord, når vi laver noget, de synes er lidt svært. Derudover har vi også faste rutiner i løbet af dagen, da gentagelser og forudsigelighed er med til at børnene føler sig trygge.

Jeg er meget optaget af at arbejde med børns sociale kompetencer.

I starten er det ting som; at vænne sig til, at der er flere børn omkring én, dele legetøj og ikke mindst dele den voksnes opmærksomhed med andre.
Når de bliver lidt større, øver vi os i at hjælpe og trøste hinanden samt lege sammen. De sociale kompetencer er stort set altid spil, og jeg ser det som én af de fornemmeste opgaver, at hjælpe børnene med, hvordan man gebærder sig, når man er sammen med andre.

Jeg har min egen ladcykel, som vi ofte bruger, vi cykler bl.a. ud i naturen, inde i storbyen og ind i mellem i zoo (når børneflokken tillader det). På gåture går vi, som før nævnt, ofte ned til fjorden og/eller i strandparken, hvor vi kan gå ned og se på krabber, bruge strandparkens store arealer til at løbe stærkt og bruge skulpturerne til at klatre på. Vi bruger også de legepladser, der er i nærheden, hvor vi ofte mødes med andre dagplejere.

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

Forældresamarbejde er for mig utrolig vigtig. Det er vigtigt, at jeres barn har en god relation til sin dagplejer, men det er også vigtigt, at I føler jer tryg ved at afleverer jeres barn i dagpleje, om man vil det eller ej, så kan barnet mærke det, hvis det ikke er tilfælde.

Det er derfor vigtigt for mig, at I spørger, hvis jeg siger eller gør noget, som I undrer jer over— for jeg har, for det meste, en god forklaring på det. Jeg vil selvfølgelig gøre det samme, hvis der er noget jeg undre mig over.

Jeg håber, at vi kan få et godt samarbejde omkring jeres barn med henblik på, at fremme jeres barns trivsel og udvikling, mens I er her hos mig.

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 07:00 16:35
Tirsdag 07:00 16:35
Onsdag 07:00 16:35
Torsdag 07:00 16:35
Fredag 07:00 16:35

Kontakt

Caroline Høgdahl Thellefsen
Spiesgade 1 B
9400 Nørresundby

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang