Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Typer af pasning Vis dagplejer
Dagplejer Jytte Jelsbak Nielsen

Dagplejer Jytte Jelsbak Nielsen

Hvem er jeg?

Goddag. Jeg hedder Jytte Jelsbak Nielsen, er 49 år og ahr været ansat siden den 1.3.2008
I vores dagligdag arbejder vi indenfor de rammer der hedder
- Tryghed
- Omsorg for det enkelte barns behov
- Sund kost
- Kroppen på toppen

Det at kunne være med i barnets første vigtige år, er noget helt særligt. At være med til at skabe den tryghed, omsorg og udvikling der skal til, for at barnet får en god start på livet.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Vi mødes alle til legestue hver onsdag i Hallen og en torsdag om måneden i Sognegården til musikalsk legestue, hvor også forældre og 0-3 årige børn er velkommen til at deltage. Vi har også heldagslegestue i Sognegården flere gange om året. Disse dage er der altid kaffe på kanden til forældrene. Vi er som legestue blevet godkendt til at være idrætslegestue, hvilket betyder, at vi alle, både børn og voksne, laver masser af gymnastik og lege, hvor vi får pulsen op og får os rørt en masse, når vi mødes i Hallen hver onsdag. Vi har mange forskellige aktiviteter i legestuen, hvor vi bl.a. laver perlekæder, tegner, lægger puslespil, læser bøger, har sanglege og selvfølgelig meget leg i hallen. Vi holder også fastelavn, påskefrokost, julefest, bedsteforældredag og dagplejedag.

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

Vi besøger børnehaven jævnligt, og er altid velkommen på deres legeplads. Vi bliver hvert år inviteret til Sankt Hans fest og en gang årligt deltager vi i en formiddag med samling og frokost i børnehaven.
Grindsted og Uggerhalne ligger lige op til skoven og vi benytter os af muligheden for at undersøge de mange forskellige områder der er med nåletræer og løvtræer, skovbunden, skrænter, huller mm. fantasien får frit løb.
Hvis du ønsker at få dit barn passet i den kommunale dagpleje, skal du melde dig til på pladsanvisningen-online.dk

Tak fordi du læste vores profil.

Kærlig hilsen
Jytte

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 07:00 16:35
Tirsdag 07:00 16:35
Onsdag 07:00 16:35
Torsdag 07:00 16:35
Fredag 07:00 16:35

Kontakt

Jytte Jelsbak Nielsen
Uggerhalnevej 42
9310 Vodskov

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang