Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Typer af pasning Vis dagplejer
Dagplejer Simona Roberta Celotto Mortensen

Dagplejer Simona Roberta Celotto Mortensen

Hvem er jeg?

Jeg hedder Simona R. Celotto Mortensen, er født i 1970 og har været dagplejer siden 2007. Jeg er opvokset i Milano i Italien, men har boet i Aalborg siden 1995.

Jeg er gift med Carsten og har to børn, Nicholas fra 2001 og Luca fra 2006. Mine børn elsker at have de små omkring sig, og Luca kan godt lide at lege med dem. Alle børnene, der kommer i mit hjem, vil være en naturlig del af min familie.

Jeg er positiv person, som elsker sjov og ballade. Det er vigtigt for mig, at børnene modtages med glæde om morgenen, og at de gennem dagen oplever kærlighed, omsorg, knus og kram.

Vi bor i et 184 m2 stort røgfrit hus på Kornblomstvej – tæt på skov og zoologisk have. Huset er børnevenligt indrettet og hele stueetagen undtaget bryggerset (142 m2) bruges til dagplejebørnene.
Der er et stort legerum, stort køkken-alrum, en stor stue og et badeværelse på 11m2 med hæve-sænke vask. Vi har en lukket baghave med forskellige frugttræer og køkkenhave. Der er en lille trampolin, sandkasse, gynge og meget udendørslegetøj. Vi har også en sød og meget børnevenlig kat som er meget populær med de små.

Der er det plads til barnevognen i carporten, og i entreen har hvert barn en kurv, hvor der er plads til skiftetøj og andet, så forældre ikke behøver at transportere en taske frem og tilbage.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Udeliv og naturen er en stor del af min hverdag, og derfor har jeg valgt at være en naturdagplejer. Jeg synes, det er en vigtig del af børnenes udvikling motorisk såvel som socialt. Hjemme hos mig kommer vi ud hver dag og som regel er vi ikke kun i haven; da jeg har både skov, zoo og kildeparken tæt på, er vi ofte et af de steder. Vi er oftest på tur først på dagen, evt. med madpakker, og derefter går vi hjem og leger i haven.

Jeg oplever, at børnene er glade for at være ude i naturen, og forældrene er glade for at se, at deres børn bliver stimuleret på mange måder i naturen. Et af mine mål er at sende glade børn hjem hver dag – og så gør det ikke noget, hvis de er blevet lidt beskidte. Når det er sagt, er vi naturligvis også hjemme, hvor der er plads til både at bevæge sig indendørs, men også tid til at sidde og pusle med modellervoks, tegninger og legetøj. Jeg bager selv en del – hvis der er mulighed for det også med børnene og køber kun økologisk mælk.

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg vægter et godt forældresamarbejde højt. Det er vigtigt, at I forældre også føler jer trygge ved at aflevere jeres prins og prinsesse hos mig og vide at han/hun leger og udvikler sig og har det rigtig godt – ellers føler barnet heller ikke den nødvendige tryghed, så det kan udvikle sig på en sund måde og lære de ting, det skal lære.

Jeg er ansat som Basisdagplejer og modtager derfr kun børn fra Visitationen

Med venlig hilsen

Simona C. Mortensen

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 07:00 16:35
Tirsdag 07:00 16:35
Onsdag 07:00 16:35
Torsdag 07:00 16:35
Fredag 07:00 16:35

Kontakt

Simona Roberta Celotto Mortensen
Kornblomstvej 3
9000 Aalborg

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang