Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Mit barn Børnepasning Typer af pasning Vis dagplejer
Dagplejer Jette Hansen

Dagplejer Jette Hansen

Hvem er jeg?

Jeg har været dagplejemor siden april 2016. Jeg bor sammen med min mand og 2 døtre født i år 1996 og 1999.
Vores hjem er røgfrit og der er ingen husdyr indendørs. Da begge vores døtre er ramt af flere allergener er børn med allergi i trygge hænder hos mig.

Hvad laver børnene, når de er hos mig?

Min dagligdag med børnene tager meget hensyn til det enkelte barn og barnets behov. Jeg møder barnet i øjenhøjde så jeg kan skabe er tryg ramme for det enkelte barn. Selvstændighed er et must og jeg tilstræber at børnene prøver tingene selv og dermed opnår en glæde ved udfordringen.
Vi går i heldagslegestue en gang om ugen hvor vi møder de andre kollegaer og deres børn. Så kan både børn og forældre lære hinanden at kende hvilket giver tryghed hvis barnet skal i gæstedagpleje. Når vi er i legestue planlægger vi aktiviteter sammen. Det er bla. Fastelavn, Zoologiskhave, forældrekaffe mm.

I min dagpleje må børnene færdes stort set i hele huset, alt efter hvor jeg er. Dertil har vi en stor og indhegnet have med sandkasse, mini bænkesæt, diverse legesager mm. Vi har en dejlig aflukket udestue/terrasse som vi flittigt benytter det meste af året. Her nyder vi alle måltider om dagen så børnene får godt med frisk luft. Om dagen er vi ude så meget som muligt, hvor fantasien får frit løb.

Vi går på besøg hjemme hos mine kollegaer så de der også kan lege med de andre børn. Børnene får også lov til at spise løs af vores mange bær og frugttræer samt fra drivhuset.

Hvorfor er det godt, at have dit barn i dagpleje hos mig?

Jeg sætter et godt samarbejde og ærlighed højt, så vi kan have en åben dialog omkring barnet. Børn er forskellige og det er skønt at kunne være med til, at det enkelte barn får en tryg hverdag hos mig. Der er mulighed for opbevaring af barnevogn på vores lukkede udestue til hverdag samt opbevaring af skiftetøj.

Åbningstider

Dag Fra Til
Mandag 07:00 16:35
Tirsdag 07:00 16:35
Onsdag 07:00 16:35
Torsdag 07:00 16:35
Fredag 07:00 16:35

Kontakt

Jette Hansen
Ladegårdsvej 27
9210 Aalborg SØ

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang