Daginstitution
Daginstitution er for børn i alderen 0-5 år. Her får du vuggestue og børnehave samlet i ét. Det kan betyde en mere glidende overgang for dit barn, når det skal fra vuggestue til børnehave.
Det gode ved daginstitution
- Børnene får mulighed for at lege og skabe venskaber på tværs af aldersgrupper. Samtidig er der større mulighed for, at søskende kan være i samme institution.
- Hver daginstitution laver en pædagogisk læreplan, som tilpasses og ændres alt efter børnegruppens sammensætning.
- Hele dagen er der et pædagogisk læringsmiljø, som har fokus på at inddrage børnenes perspektiv. Der er mulighed for, at personalet og børnene kan lave aktiviteter og forløb, der passer specifikt til børnenes alder.
- Daginstitutionen har fokus på, at alle børn trives og arbejder målrettet med dit barns trivsel. Det pædagogiske personale og lederen forholder sig løbende til, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter hele børnegruppens trivsel, læring og udvikling. Det meste af personalet er pædagogisk uddannet.
- Der er mulighed for at have dit barn i samme institution fra 0 år til skolestart. Overgangen fra vuggestuegruppe til børnehavegruppe bliver mere glidende, da barnet allerede kender de fysiske rammer og personalet. Daginstitutionen samarbejder med dig, skolen og relevante tværfaglige samarbejdspartnere for at sikre den bedst mulige overgang, når dit barn starter i børnehaveklassen.
Hvis du vil vide mere
Vuggestue
- Fuld tid: 4.535 kroner
- 35 timer: 4.150 kroner
- 30 timer: 3.960 kroner
- 25 timer: 3.770 kroner
Madordning er indregnet i prisen.
I kommunal dagpleje og vuggestue fortsætter 0-2 års prisen frem til, at der kan tilbydes børnehaveplads - uanset om barnet er over 3 år.
Børnehave - børn over 3 år
- Fuld tid: 2.195 kroner
- 35 timer: 1.970 kroner
- 30 timer: 1.860 kroner
- 25 timer: 1.750 kroner
Har børnehaven frugt- og/eller madordning, kommer prisen oveni
- Pris for frugtordning er 64 kroner.
- Pris for madordning er 640 kroner
- Pris for mad- og frugtordning er 704 kroner.
Døgnpasning hos Børnehuset Sdr. skovvej
0-2 år:
- Pasning, frokost og weekend: 6.770 kroner
3-5 år:
- Pasning, frugt og weekend: 3.580 kroner
Nat-åbne pladser for søskende
- Per nat for søskende: 250 kroner
Aftenåbent hos Børnehuset Fuglsang
0-2 år:
- Aftenplads til klokken 20.00 (pasning og frokost): 4.925 kroner
- Aftenplads til klokken 24.00 (pasning og frokost): 5.190 kroner
3-5 år:
- Aftenplads til klokken 20.00 (pasning, frokost og frugt): 3.225 kroner
- Aftenplads til klokken 24.00 (pasning, frokost og frugt): 3.445 kroner
Weekendåbne pladser
- Per dag: 250 kroner
I Aalborg Kommune åbner enkelte institutioner klokken 06.00 og andre har åbent til klokken 18.00. En enkelt har åbent til klokken 24.00. Aalborg Kommune råder desuden over en døgninstitution, som også tilbyder pasning i weekender.
Daginstitutionen holder helt lukket på følgende dage
- Den 5. juni efter klokken 12.00 (Grundlovsdag)
- Den 24. december (Juleaftensdag)
Hvis daginstitutionen holder lukket på andre tider af året, vil du altid blive tilbudt at få dit barn passet i en anden institution.
Når daginstitutionen har planer om at holde en lukkedag, vil der i god tid blive meldt ud via Aula. Du vil blive bedt om at give besked, om dit barn har behov for pasning eller ej på den pågældende dag.
Der kan arrangeres fællespasning på dage eller i uger, hvor der typisk er lavt fremmøde som eksempelvis i sommerferieperioden, dagene op til påske, dagen efter Kristi Himmelfart eller imellem jul og nytår. Hvis minimum 55 % af børnene ikke har brug for pasning på dagen, kan daginstitutionen holde lukket.
Har dit barn har brug for pasning den konkrete dag/uge, bliver du tilbudt alternativ pasning i en anden nærliggende institution, og så vidt muligt med personale barnet kender.
Reglerne for lukkedage gælder alle hverdage året rundt og dermed også i ferierne. Du finder information om de enkelte daginstitutioners åbningstider på deres hjemmesider.
I daginstitutionen kan der være forskellige madordninger for 0-2 årige og 3-5 årige.
Mad til 0-2 årige
Der er ansat kostfagligt personale i institutionen, som sørger for at børnene får sund og varieret mad hver dag. En stor del af maden er økologisk. Kommunen har et mål om, at alle daginstitutioner har Sølvmærket i økologi til de 0-2 årige, hvilket betyder, at 60-90 % af maden er økologisk.
Måltider
- Hvis dit barn bliver afleveret tidligt, kan det spise morgenmad i institutionen
- Formiddagsmad, der kan består af grød, rugbrød og lidt frugt
- Middagsmad, der ofte består af en varm ret
- Eftermiddagsmad, der ofte består af brød og frugt
Prisen for madordning til de 0-2 årige er indregnet i den samlede pris.
Læs mere om sølvmærket på Det Økologiske Spisemærkes hjemmeside
Mad til 3-5 årige
Hvis forældrebestyrelsen har besluttet det, tilbyder institutionen en eller begge af følgende ordninger:
- Frugt- og brødordning
- Frokostordning
Maden bliver enten leveret udefra af en privat leverandør eller fremstillet i huset, hvis det er muligt.
Hvis bestyrelsen fravælger en eller begge ordninger betyder det, at børnene skal have madpakke med til frokost og/eller frugt og brød med til mellemmåltider.
I Aalborg Kommune er forældresamarbejde og forældreinddragelse en naturlig del af arbejdet i daginstitutionen.
Forældresamarbejde
Det er vigtigt for institutionen, at der er et godt samarbejde mellem forældre og personale. Det skaber en ekstra tryghed, når du skal aflevere dit barn.
En del af samarbejdet består af:
- At dit barn oftest bliver tildelt en kontaktpædagog, som vil være den du altid kan komme til, hvis du har brug for at tale om noget vedrørende dit barn.
- En opstartssamtale mellem dig og kontaktpædagogen. Mødet finder sted inden dit barn starter i institutionen. Hvis du har dit barn med til mødet, får det mulighed for at møde sin kontaktperson.
- Mange institutioner tilbyder en 3 måneders samtale, hvor du og pædagogen kan tale om, hvordan den første tid i daginstitutionen er forløbet.
- Som forælder tilbydes du et Dialogmøde med eventuel inddragelse af relevante tværfaglige samarbejdspartnere hvis der er grund til at tale om dit barns trivsel.
Læs om Opsporingsmodellen - en model for tidlig opsporing
Forældreinddragelse
I alle institutioner er der en institutionsbestyrelse, som du kan blive valgt ind i, hvis du stiller op. Fordelen ved at være med i bestyrelsen er, at du kan være med til at sikre, at det daglige arbejde i institutionen afspejler, hvad der er vigtigt for dig i forhold til dit barn.
Bestyrelsen kan blandt andet være med til at:
- Ansætte pædagoger.
- Planlægge sociale arrangementer i institutionen.
- Sætte de overordnede rammer for, hvad pædagogerne skal arbejde med.
Du kan læse mere om rammerne for bestyrelsens arbejde i 'Håndbog for bestyrelsesarbejde'
Du kan også se videoer om bestyrelsesarbejdet nedenfor:
Bestyrelsesarbejdet i vuggestuer og børnehaver - Introduktion
Bestyrelsesarbejdet i vuggestuer og børnehaver - Arbejdet i bestyrelsen
Bestyrelsesarbejdet i vuggestuer og børnehaver - Beføjelser
Er dit barn forsikret?
Aalborg Kommune må ikke tegne kollektive ulykkesforsikringer for børn og unge i kommunale institutioner. Det er derfor dit ansvar som forælder at tegne en ulykkesforsikring, så dit barn er forsikret, hvis uheldet er ude i institutionen/skolen.
Vi laver en ulykkesrapport
Institutionerne er forpligtet til at udfylde en ulykkesrapport, hvis der sker en ulykke. Rapporten gengiver objektivt, hvad der skete i forbindelse med ulykken og kan bruges, hvis du skal anmelde skaden til dit forsikringsselskab.
Det siger lovgivningen
Reglerne omkring kollektive ulykkesforsikringer er lavet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Læs om Indenrigs- og Sundhedsministeriets afgørelse om kollektive ulykkesforsikringer
Den styrkede pædagogiske læreplan er et centralt element i Dagtilbudsloven og danner rammen om alle børns læring.
I Aalborg Kommune ønsker vi, at alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig. Vi er allerede godt i gang med mange initiativer, og vi er fortsat ambitiøse og udvikler vores kommune, så det er et godt og trygt sted at være.
Uanset hvilket hjem, du vokser op i, uanset hvilket lokalområde, du bor i og uanset hvilket pædagogisk tilbud du går i, skal alle have mulighed for at klare sig godt.
Børns trivsel er vigtigt for deres alsidige udvikling. Derfor arbejder vi med en Opsporingsmodel, der skal være med til at sikre, at vi tidligt får øje på de børn, der ikke trives - både tidligt i problemudviklingen og tidligt i barnets liv.
Læs om Opsporingsmodellen - en model for tidlig opsporing
Alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet
I Aalborg Kommune arbejder vi aktivt med inklusion. Inklusion handler om alle børn, og det handler om barnets oplevelse af at være inkluderet, som vi skal få øje på og understøtte barnet i. De fælles principper for vores arbejde med inklusion er et vigtigt bidrag til realiseringen af den styrkede pædagogiske læreplan. Der er brug for, at vi tilrettelægger hverdagen i institutionen ud fra en fælles forståelse af begrebet inklusion, når vi skal arbejde med at udvikle pædagogisk læringsmiljø og sociale fællesskaber der rykker.
Sociale normeringer
Familie- og Socialudvalget har godkendt et løft af dagtilbudsområdet - de sociale normeringer. De sociale normeringer bliver tildelt daginstitutioner, der ligger i boligområder med en større andel af familier med behov for en supplerende indsats. Når en institution får en social normering tildelt, betyder det, at institutionen får tildelt flere pædagogtimer.
Kroppen på Toppen og fokus på børns motoriske udvikling
Kroppen på Toppen i børnehøjde har fokus på børns motoriske udvikling. På baggrund af forskningsbaseret viden og praksisnær udvikling, får alle børn udfordret deres motorik og bliver inspireret til fysisk aktivitet. Institutionen planlægger læringsmiljøer, hvor børn inviteres til at få mange forskellige kropslige erfaringer med bevægelsesglæde, kreativitet og leg som nøglebegreber. Det lægger sig op ad Sundhedspolitikken 2019-2022.
Pædagogik og kompetencer
Hver enkelt institution arbejder målrettet med at skabe en god og tryg hverdag for børnene, så de får optimale betingelser for at trives og udvikle sig. På baggrund af den styrkede pædagogiske læreplan, som er central i Dagtilbudsloven, udarbejder hver institution egen pædagogisk læreplan, som udgør rammen for børnenes læring samt hvordan institutionen arbejder med det pædagogiske læringsmiljø gennem hele dagen.
Institutionens egen pædagogiske læreplan er et dynamisk redskab, som ændres og tilpasses alt efter institutionens sammensætning således det pædagogiske læringsmiljø altid tager udgangspunkt i et børneperspektiv; uanset om der er tale om hverdagssituationer, børns egne initiativer til leg eller voksenplanlagte forløb.
Kontakt din institution for at høre mere om deres pædagogiske læreplan.
I Aalborg Kommune vil vi sikre, at alle børn fra en tidlig alder og frem til skolestart får den nødvendige støtte i deres sproglige udvikling, og det gør vi ved, at alle børn bliver sprogvurderet, når de er fyldt 3 år.
Hør mere om sprogvurdering i dit barns daginstitution
Du bliver informeret i dit barns daginstitution, når det er tid til, at dit barn skal sprogvurderes. Har du spørgsmål til sprogvurdering, er du altid velkommen til at kontakte personalet i dit barns daginstitution.
Som forælder bliver du altid inddraget i forbindelse med sprogvurderingen af dit barn, og du får vejledning i selv at understøtte dit barns sproglige udvikling.
Børn som ikke går i dagtilbud bliver også sprogvurderet
Hvis dit barn ikke går i et dagtilbud, skal dit barn stadig sprogvurderes. Det gælder for alle børn omkring 3 år. Dit barn bliver skriftligt indkaldt, og som forælder bliver du selvfølgelig inddraget i sprogvurderingen.
Sprogvurdering understøtter lovgivningen
I Aalborg Kommune har vi en model for, hvordan vi sprogvurderer. Modellen understøtter Dagtilbudslovens § 11 og 12 om sprogvurdering.
Kontakt
Pladsanvisningen
Godthåbsgade 8 9400 NørresundbyRing til os
99 31 28 20Skriv til os
Personlig henvendelse
Du skal skrive eller ringe til Pladsanvisningen for at aftale en tid til et personligt møde.Telefontider
Det med småt
Tilsyn i dagtilbud og hos private pasningsordninger
Hvert år fører vi tilsyn med alle kommunens pasningstilbud. Det er både uanmeldte og anmeldte tilsyn. Formålet med tilsyn er at bidrage til udvikling og samtidig sikre høj kvalitet uanset, hvor dit barn bliver passet. Tilsynene bliver udført af en udefrakommende tilsynskonsulent fra afdelingen Afsnit for Tilsyn og Privat Pasning.
Læse mere om, hvordan vi fører tilsyn i dagtilbud og hos private pasningsordninger
Se video om, hvordan vi fører tilsyn i daginstitutioner
Tilsynsrapport for daginstitutioner
Ud fra tilsynskonsulentens observationer og dialog med dagtilbuddet, laves der en tilsynsrapport på baggrund af flere faktorer.
En daginstitution er det samme som en integreret institution. Begge betegnelser bliver brugt for en 0-5 års institution, hvor vuggestue og børnehave er samlet.