Nedlæg eller udskift din brændeovn
Har du adgang til fjernvarme eller naturgas i din bolig eller fritidsbolig? Hvis du har en brændeovn eller pejseindsats fra før 1. juni 2008, så skal du nedlægge eller udskifte den til en nyere model senest 1. oktober 2026.
Aalborg Byråd vil reducere udledningen af sundhedsskadelige partikler i kommunen. Derfor skal brændeovne og pejseindsatser fra før 1. juni 2008 være udskiftet eller nedlagt senest 1. oktober 2026. Det gælder dog kun, hvis din bolig ligger i et område med mulighed for tilslutning til kollektiv varmeforsyning som fjernvarme eller naturgas.
Hvis du vil vide mere
Knitrende ild er hyggelig, men også en stor kilde til forurening. 700.000 brændeovne, pejseindsatser og andre brændefyringsanlæg står for 40 % af den samlede partikeludledning i Danmark - og ældre brændeovne udleder op til fem gange så mange partikler som nyere modeller.
Hvert år bliver danskere syge og dør for tidligt på grund af partikelforurening. Ved at fjerne de mest forurenende brændeovne bliver der færre sundhedsskadelige partikler. Når du nedlægger eller udskifter din brændeovn, får du altså både bedre luftkvalitet i dit nærområde og bedre indeklima.
Det gælder allerede, at hvis du overtager en bolig med en brændeovn fra før 1. januar 2003, har du et år til at nedlægge eller udskifte den med en nyere model. Det gælder også, selvom din bolig ikke har adgang til fjernvarme eller naturgas. Denne ejerskifteordning trådte i kraft 1. august 2021 og gælder i hele landet.
Se Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1449 af 17. juni 2021 på Retsinformations hjemmeside
Siden 1. juli 2023 har kommuner kunnet forbyde brændeovne fra før 1. juni 2008. Det gælder dog kun, hvis boligen ligger i et område med kollektiv varmeforsyning – det vil sige, at der er mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme eller naturgas. Flere kommuner har allerede benyttet sig af bekendtgørelsen for at få renere luft og forbedre folkesundheden.
Se Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 24. maj 2023 på Retsinformations hjemmeside
Skæringsdatoen for forbuddet mod ældre brændeovne og pejseindsatser er 1. juni 2008, da Miljøstyrelsen her indførte krav om prøvningsattest. Brændeovne og pejseindsatser efter denne dato lever som minimum op til kravene om begrænset partikeludledning og har en prøvningsattest, der dokumenterer det.
”Forskrift om udskiftning eller nedlæggelse af ældre brændeovne og pejseindsatser i områder med kollektiv varmeforsyning” blev vedtaget på byrådsmødet 26. juni 2025.
Se punkt 15 i referatet på Aalborg Kommunes hjemmeside: 26. juni 2025
Forbuddet gælder i Aalborg Kommune fra 1. oktober 2026, hvilket er et år efter offentliggørelsen af forskriften på aalborg.dk.
Vigtig information til dig, der har en brændeovn fra før juni 2008
Ja, du skal nedlægge eller udskifte din brændeovn, selvom du aldrig bruger den. Du behøver ikke fjerne den, hvis du ikke ønsker en ny. Men brændeovnen skal være frakoblet skorstenen, aftræksrøret fjernet, og ovnen afmeldt hos skorstensfejeren.
Hvis du ikke har en prøvningsattest eller kvittering for købet af din brændeovn, kan du tjekke, om der står en dato bag på ovnen. Du kan også kontakte producenten eller forhandleren for dokumentation.
Skorstensfejeren er ikke forpligtet til at indberette til Aalborg Kommune, hvis din brændeovn er fra før 1. juni 2008, men kommunen kan altid bede skorstensfejeren om oplysninger i en konkret sag.
Forbuddet mod ældre brændeovne og pejseindsatser gælder i alle boliger og fritidsboliger (herunder sommerhuse og kolonihaver), der har mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme eller naturgas. Det gælder altså også, selvom du ikke gør brug af den kollektive varmeforsyning.
På landsplan er der omkring 154.000 brændeovne fra før 2008 i områder med kollektiv varmeforsyning. 2.650 af disse er omfattet af forbuddet i Aalborg Kommune.
Du kan se, om din bolig ligger i et område med mulighed for tilslutning til fjernvarme eller naturgas, på Plan- og Landdistriktsstyrelsens kort
Se kortet på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside
- Tilføj lagene ”Varmeforsyning, vedtaget” og ”Forsyningsområde, vedtaget” i venstre side.
- Søg derefter på din adresse i feltet øverst til højre.
Ja, ifølge Miljøstyrelsen er antikke brændeovne, brændeovne i fredede bygninger, brændekomfurer opbygget på stedet, visse indmurede pejseindsatser, kakkelovne og åbne pejse undtaget fra forbuddet mod ældre brændeovne og pejseindsatser. Det samme gælder pilleovne og masseovne.Se hvilke brændeovne og pejseindsatser, som er undtaget i § 2 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 640 af 24. maj 2023 på retsinformation.dk
Du skal senest have udskiftet eller nedlagt din brændeovn eller pejseindsats 1. oktober 2026. Aalborg Kommune kan i særlige tilfælde give dispensation i op til et år fra tidsfristen.
Ja, du kan få håndværkerfradrag for afmontering og samtidig nedlæggelse/afmelding af din brændeovn, når arbejdet bliver udført af en autoriseret skorstensfejer.
Læs mere om muligheden for håndværkerfradrag på Skats hjemmeside
Din brændeovn eller pejseindsats er nedlagt, når den er frakoblet skorstenen. Det er altså ikke nok, at du stopper med at bruge den eller afmelder den hos skorstensfejeren.
Husk at du som boligejer har pligt til at ændre oplysningerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Brændeovne og pejse er registreret som ”supplerende varme”.
Du kan aflevere din brændeovn i containeren til metal på de seks genbrugspladser i Aalborg Kommune.
Hvis vi modtager henvendelser om røggener fra din bolig, kontakter vi dig om et tilsyn. Her spørger vi, hvornår din brændeovn eller pejseindsats er fra – eventuelt ved at indhente oplysninger hos skorstensfejeren.
Hvis din bolig har adgang til fjernvarme eller naturgas, og din brændeovn er fra før 1. juni 2008, indskærper vi skriftligt, at du skal nedlægge eller udskifte den inden for en nærmere angivet tidsfrist. Du kan blive meldt til politiet og få en bøde, hvis du ikke overholder tidsfristen.
Det med småt
Kontakt
Klima og Miljø
Stigsborg Brygge 105 9400 NørresundbyRing til os
99 31 20 50Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.