Skip til hoved indholdet
    Hjem Mit liv Fritid og oplevelser Events og aktiviteter for enhver smag BusinessBoost 2024

BusinessBoost 2024

Kom med når vi sætter fokus på rekruttering og tilknytning af internationale medarbejdere.

onsdag 15. maj Klokken 08.30 - 12.30 Afventer
Aalborg
Gratis

Til BusinessBoost 2024 får du værdifuld viden og indsigt i international rekruttering og mulighederne ved at have internationale medarbejdere. Arrangementet er en oplagt mulighed for dig til at blive opdateret på, hvilken hjælp du som virksomhed kan få, og hvordan du skal bære dig ad, når du skal rekruttere internationale medarbejdere. Du får også indblik i de forskellige ordninger for opholds- og arbejdstilladelse for internationale medarbejdere. 

Gennem en paneldebat med både virksomheder og internationale kandidater vil du få et indblik i deltagernes erfaringer omkring hverdagen med internationale medarbejdere samt hvilke fordele og potentielle udfordringer, der følger med.

Du vil desuden kunne netværke med internationale kandidater, og du har som virksomhed mulighed for at få en stand til denne del i programmet for at promovere din virksomhed samt eventuelle ledige stillinger.  

Deltagelse i arrangementet vil bl.a. give følgende udbytte:

  • Indsigt i international rekruttering: Hvem kan hjælpe dig, og hvad skal du som virksomhed gøre
  • Mulighed for at lære af andres erfaringer gennem paneldebatter.
  • Netværksmuligheder med andre nordjyske virksomheder og internationale kandidater

Program for dagen 

8.30 Morgenmad og netværk inkl. opstilling af stand

9.00 Velkomst v. borgmester Lasse Frimand Jensen

9.15 Oplæg v. Workindenmark: Hvordan kan vi hjælpe din virksomhed med international rekruttering

9.40 Oplæg v. SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration): Vejledning om muligheder for ophold i Danmark og fasttrack ordningen

10.05 Pause

10.20 Paneldebat med virksomheder og internationale kandidater (Paneldebatten foregår på engelsk)

11.00 Oplæg ved International House North Denmark: Vores services til virksomheder

11.10 Messe og netværk med internationale kandidater

12.00 Frokost og fortsat netværk

12.30 Tak for idag

Moderator: Magnus Vagtborg, CEO og ejer af Crossbord

Spørgsmål til arrangementet

Kontakt gerne Pernille Nyrup Vigsø, projektkoordinator i International House North Denmark

E-mail pernille.vigso@aalborg.dk eller mobil 2330 3586

Tilmeld jer allerede i dag for at sikre jer en plads (husk at angive, om du ønsker morgenmad og frokost). 

Vi glæder os til at byde jer velkommen den 15. maj. 

Arrangementet afholdes af International House North Denmark og BusinessAalborg i samarbejde med Erhverv Norddanmark. Det er organiseret som en del af CO2vision projektet, som er medfinanseret af den Europæiske Union og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang