Skip til hoved indholdet
    Hjem Min virksomhed Miljø og erhvervsaffald Erhvervsaffald og genbrug Sorter virksomhedens affald

Sorter virksomhedens affald

På din arbejdsplads skal du sortere affald. Det er vigtigt, at virksomheder sorterer både husholdningslignende affald og produktionsaffald.

Virksomhedens ansvar for affaldshåndtering

Det er jeres ansvar som erhvervsdrivende at sørge for korrekt håndtering af erhvervsaffald. I kender det allerede fra produktionsaffald, og det gælder også for husholdningslignende affald.

Særligt for husholdningslignende affald fra virksomheder

Alle virksomheder er forpligtet til at implementere sortering og bortskaffelse af husholdningslignende affald i 10 affaldstyper.

  1. Plast
  2. Metal
  3. Pap
  4. Papir
  5. Mad- og drikkekartoner
  6. Glas
  7. Farligt affald
  8. Madaffald
  9. Tekstilaffald (gælder først fra 1. juli 2023)
  10. Restaffald

I har ansvar for at kontakte en affaldsaktør, der er godkendt af Energistyrelsen. Det er jeres ansvar at dokumentere, at der er lavet en aftale med en godkendt affaldsaktør.

Se godkendte affaldsaktører i Energistyrelsens affaldsregister

Din virksomhed må bruge de kommunale affaldsordninger til genanvendeligt affald som pap, papir, plast, metal, glas, madaffald og restaffald, hvis din virksomhed:

  • har en aftale med ejeren af bygningen om at bruge den kommunale ordning til dagrenovation.
  • ikke har mere af den pågældende affaldstype, end det der i art og mængde svarer til en almindelig husholdning.

Tilmeld afhentning af restaffald på Aalborg Forsynings hjemmeside

For afhentning af genanvendelige affaldstyper såsom plast, metal, papir med mere, kan du også kontakte private affaldsindsamlere.

Som virksomhed kan I også anvende de kommunale genbrugspladser, hvor kvitteringer er dokumentation for bortskaffelse af affald. Bemærk, at genbrugspladserne ikke modtager mad- og restaffald.

Hvis du vil vide mere

Virksomheder og erhverv har adgang til alle genbrugspladser i Aalborg Kommune mod betaling.

Find genbrugspladser, åbningstider og priser for erhverv på Aalborg Forsynings hjemmeside

Regler for husholdningslignende affald fra virksomheder

Som virksomhed kan I også anvende de kommunale genbrugspladser, hvor kvitteringer er dokumentation for bortskaffelse af affald. Bemærk, at genbrugspladserne ikke modtager mad- og restaffald.

Farligt affald kan enten afleveres på genbrugspladserne eller I kan tilmelde jer ordningen om afhentning af farligt affald:

Tilmeld afhentning af farligt affald på Aalborg Forsynings hjemmeside

Klinisk risikoaffald kan tilmeldes ordningen om afhentning på jeres adresse:

Tilmeld afhentning af klinisk risikoaffald på Aalborg Forsynings hjemmeside

 

Kontakt

Klima og Miljø

Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 20 50

Skriv til os

Telefontider

Det med småt

Se regulativ for erhvervsaffald i Energistyrelsens system Nstar

Se affaldsplanen for 2014-2025

Se regler for bortskaffelse af ikke-genanvendeligt erhvervsaffald. 

 

Med erhvervsaffald menes affald, der opstår i virksomheder, foreninger, fonde, offentlige institutioner og andre organisationer. 

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang