Få hjælp når du ansætter internationale medarbejdere

International House North Denmark kan hjælpe din virksomhed i processen med at ansætte internationale medarbejdere – fra tiltrækning af nøglemedarbejdere til at sikre en god modtagelse og bæredygtig fastholdelse.

International House North Denmark hjælper med international arbejdskraft

Har din virksomhed internationale medarbejdere, eller tænker du på at ansætte nogle? Så kan International House North Denmark bidrage til at gøre det hele lidt lettere ved hjælp af vores serviceydelser og vejledning til virksomheder og organisationer. Eksempelvis kan vi hjælpe med det officielle papirarbejde ved tilflytning, jobsøgning for medfølgende partnere samt en række kultur- og netværksarrangementer.

En god start i Nordjylland

Det er vigtigt, at internationale medarbejdere og studerende får en god start på deres ophold i Nordjylland, og hos International House North Denmark kan de få kendskab til de mange muligheder, events og tilbud, som findes. Vores services er henvendt til både virksomheder med base i Nordjylland og de internationale medarbejdere og studerende, som flytter til Nordjylland for at bo, mens de arbejder eller studerer.

Du kan som virksomhed blandt andet:

  • Høre mere om hvordan din virksomhed kan samarbejde med internationale talenter, eksempelvis gennem matchmaking-arrangementer
  • Få inspiration og hjælp til tiltrækning og velkomst af internationale medarbejdere
  • Få sparring til dine internationale medarbejdere i forhold til flytning til Danmark (vejledning om papirarbejde, bosætning, mentorordninger samt jobsøgningshjælp til medfølgende ægtefæller)
  • Få dine jobopslag promoveret gennem vores Job Monday eller Green Jobs kampagner på sociale medier
  • Deltage i forskellige faglige arrangementer med international arbejdskraft som omdrejningspunkt

International House North Denmark hører til i Rantzausgade 4 i centrum af Aalborg. Sekretariatet er tæt knyttet til BusinessAalborg, som er Aalborg Kommunes erhvervsafdeling. Sammen har vi tætte relationer til virksomheder og uddannelsesinstitutioner samt internationale borgere og studerende, som kan gøre en forskel for din virksomhed.

Sådan kommer du i gang

Besøg os på hjemmeside International House North Denmark (link øverst) og bliv klogere på vores arbejde med at tiltrække, modtage og fastholde internationale medarbejdere og studerende. Her kan du også møde medarbejderne i International House North Denmark, blive klogere på vores forskellige services, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Hvis du vil vide mere

Kontakt