Nøgletal for erhvervsudvikling
Analyser og nøgletal
Dyk ned i fakta og analyser om erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland. Her finder du eksempelvis de nyeste tal om udviklingen i beskæftigelsen, CVR-numre, antal virksomheder og brancheanalyser.
Grøn vækst og omsætning i Nordjylland
Analyse fra BusinessAalborg dykker ned i grøn vækst og omsætning hos nordjyske virksomheder, ser på udviklingen i antal job og hvilke brancher, der især rykker på den grønne agenda. Analysen sammenligner også udviklingen i Nordjylland med de øvrige danske regioner.
5 hurtige fakta om grøn vækst i Nordjylland:
- Omsætning af grønne varer og tjenester er på 30 milliarder kroner
- 25 procent stigning i omsætning over tre år
- Industrien står for størst omsætning og flest jobs
- 9.608 grønne job (fuldtid)
- 14 procent stigning i antal jobs over tre år
Læs mere om grøn vækst og omsætning hos nordjyske virksomheder
1.424 nye jobs fra 2. kvartal 2022 - 2. kvartal 2023
Analyse fra BusinessAalborg viser udviklingen i jobs fra 2. kvartal 2022 til 2. kvartal 2023. I perioden blev der i alt skabt 1.424 nye jobs, som fordeler sig over en række brancher. Især brancherne Vidensservice, Offentlig administration, forsvar og politi samt Industri oplevede høj jobvækst med henholdsvis 742, 513 og 476 flere jobs. Herefter følger Information og Kommunikation, Finansiering og forsikring samt Handel. Samlet set er der 117.969 lønmodtagere i Aalborg Kommune.
De 1.424 nye jobs svarer til en stigning på 1,2 procent i perioden. Det er lidt under landsgennemsnittet.
Læs mere om branchefordeling og jobvækst det seneste år
Eksportvirksomheder i Aalborg Kommune
Analyse fra BusinessAalborg dykker ned i eksportvirksomhedernes udvikling og betydning i forhold til beskæftigelse og omsætning. Samtidig ser analysen på de største eksportbrancher, og hvordan Aalborgs eksportvirksomheder udvikler sig sammenlignet med de andre store kommuner i Danmark.
I alt er der 1.420 eksportvirksomheder med base i Aalborg Kommune. Samlet set bidrager de med 88 procent af den samlede omsætning i Aalborg-virksomheder.
Analyse af eksportvirksomheder i Aalborg
1.725 nye jobs fra 1. kvartal 2022 - 1. kvartal 2023
Analyse fra BusinessAalborg viser udviklingen i jobs fra 1. kvartal 2022 til 1. kvartal 2023. I perioden blev der i alt skabt 1.725 nye jobs, som fordeler sig over en række brancher. Især brancherne Vidensservice og Industri oplevede høj jobvækst med henholdsvis 802 og 596 flere jobs. Herefter følger Information og Kommunikation, Offentlig administration, forsvar og politi samt Hotel og restauranter.
De 1.725 nye jobs svarer til en stigning på 1,5 procent i perioden. Det er lidt under landsgennemsnittet.
Læs mere om branchefordeling og jobvækst det seneste år
9.945 virksomheder i Aalborg Kommune
Analyse fra BusinessAalborg viser udviklingen i antallet af virksomheder i Aalborg Kommune med minimum én ansat. Analysen dykker også ned i, hvordan virksomhederne fordeler sig på brancher og i størrelse.
Ved udgangen af 2021 er der i alt 9.945 virksomheder, som har base i Aalborg Kommune. Den private sektor udgør 91 procent af samtlige virksomheder i Aalborg.
I løbet af 2021 er antallet af virksomheder steget med 181 svarende til en vækst på 1,9 procent. Hvert eneste år siden 2013 har der været vækst i antallet af virksomheder med ansatte.
Se hele analysen om virksomhederne i Aalborg Kommune
1.733 nye CVR-numre i 2022
Analyse fra BusinessAalborg viser, at der i løbet af 2022 i alt blev registreret 1.733 nye CVR-numre i Aalborg Kommune. Det er et fald på 11 procent sammenlignet med 2021, hvor der i alt blev registreret 1.940 nye CVR-numre. Faldet i CVR-numre er en generel tendens, som også ses på landsplan og i de øvrige store danske byer.
Set over en længere periode har antallet af nye CVR-numre i Aalborg været støt stigende fra 2012-2018 og så med dyk i 2020 og 2022.
Det er især Handel og Videnservice, som er populære iværksætterbrancher.
Se hele analysen om CVR-numre og branchefordeling
2022 bød på rekordhøj beskæftigelse
Analyse fra BusinessAalborg viser, at der har aldrig været så mange jobs i aalborgensiske virksomheder som ved udgangen af 4. kvartal 2022. Med 117.550 beskæftigede lønmodtagere slår Aalborg Kommune ny rekord inden for beskæftigelse. Det er en stigning på 2,2 procent i forhold til året før.
Antallet af lønmodtagere hos virksomheder i Aalborg Kommune har været stigende siden 2012. I det seneste år har der været en stigning på 2.557 nye jobs.
2022 bød på rekordhøj beskæftigelse
Nysgerrig på flere detaljer?
Ovenstående analyser er en del af BusinessAalborgs BEDREOverblik analyser. BusinessAalborg er erhvervsafdelingen i Aalborg Kommune, som blandt andet tager pulsen på erhvervsudviklingen i Aalborg og Nordjylland.
Har du spørgsmål til analyserne, er du altid velkommen til at kontakte os. Få tilsendt analyserne som PDF ved at skrive til business@aalborg.dk
Kontakt
BusinessAalborg
Boulevarden 13, 2. sal 9000 AalborgRing til os
99 31 15 70Skriv til os
Husk ikke at dele følsomme eller fortrolige oplysninger via mail.