Skip til hoved indholdet
    Hjem Min virksomhed Erhvervstilbud og iværksætteri Etablering og investering Erhvervsmæssige fordele

Erhvervsmæssige fordele

Bliv klogere på, hvorfor Aalborg er det oplagte sted for virksomheder. Rivende udvikling, fakta, fordele og et fokus på bløde værdier, som gør forskellen.

Erhvervsmæssige fordele ved Aalborg

Aalborg er Nordjyllands hovedstad og en lille storby med en helt særlig stemning. Fremsynet byudvikling og arkitektur i verdensklasse har revitaliseret byens grå industrielle udseende og omdømme og bragt historien og traditionerne ind i fremtiden. Infrastrukturen i Aalborg giver mobilitet og sammenhæng og du kommer nemt fra centrum til lufthavnen i nord, til Port of Aalborg mod øst og Aalborg Universitet mod sydøst.

Her er kunst, gastronomi, internationale arbejdspladser og seværdigheder. Aalborg spirer af liv, innovation og muligheder. Her er partnerskaber nøglen til kontinuerlige fremskridt og forbedringer. Byen huser stærke grønne og digitale kompetencer og store globale ambitioner kombineret med et bæredygtigt nærvær. Velkommen til Aalborg! 

Aalborg er Danmarks 3. største kommune med et indbyggertal, som har rundet 222.000. Hver år vokser byen med omkring 2.500 personer og omkring 1.000 nye virksomheder. Er du den næste? 

Vis dobbelt A frem

I Aalborg har vi noget for enhver smag. Du kan få karriere og work life balance. All you can eat-buffeter og gourmetmad. Billige studielejligheder og dyre palævillaer. Vi hylder både det rå og det raffinerede. Fra vores industrielle arv til de bløde sæder i Musikkens Hus. 

Dobbelthed er indbegrebet af Aalborg. Vi hedder trods alt: Dobbelt A. Og det vil vi gerne vise frem. Se filmen nedenfor. 

Download film på dansk og engelsk

Filmen findes både på dansk og engelsk. Du er meget velkommen til at downloade filmen og bruge den til eksempelvis sociale medier, konferencer, events og præsentationer. Her kan formålet være at give et indtryk af, hvad Aalborg er og de mange aspekter, som gør, at Aalborg er et fantastisk sted at bo, arbejde, leve og besøge.

Hvis du vil vide mere

Aalborg Kommune er en vækstorienteret og erhvervsvenlig kommune.

  • Over 9.900 virksomheder inden for et bredt spektrum af brancher
  • Over 116.000 private og offentlige arbejdspladser
  • Hver eneste år etableres omkring 1.000 nye virksomheder
  • Veludviklet samarbejde mellem forskning og erhvervsliv

Geografi betyder ingenting. Det, der betyder noget, er tilgængelighed, og her står Aalborg stærkt. Vi kan tilbyde direkte adgang til international havn og lufthavn samt motorveje, hvorfor Aalborg er getaway til verden:

  • Flytid på blot 40 minutter til København 
  • International lufthavn med direkte afgange til eksempelvis Amsterdam, London, Oslo og Barcelona. Fra foråret 2023 også direkte flyrute til New York.  
  • E45 og E39 motorvejene forbinder Aalborg og Nordjylland med resten af Danmark
  • Aalborg er tæt på nærmarkederne Norge og Sverige
  • Port of Aalborg gør det nemt at fragte gods til resten af verden gennem feeder-ruten Göteborg-Aalborg-Rotterdam

Aalborg kan tilbyde en stærk arbejdsstyrke med stor diversitet og bred faglighed. Aalborg har et anerkendt universitet i verdensklasse og en ung højtuddannet arbejdsstyrke. Men byen dyrker fortsat sine stolte industrielle rødder og tilbyder ligeledes en bred faglært arbejdskraft:  

  • Nem adgang til kvalificeret og loyal arbejdskraft
  • Et stort arbejdskraftopland som følge af den centrale placering i Nordjylland
  • Studieby med over 30.000 studerende på Aalborg Universitet og University College Nordjylland

Kontakt BusinessAalborg og hør mere om dine muligheder

Over 222.000 mennesker har deres hjemmelige base i Aalborg Kommune. Aalborg Kommune er landets 3. største og Aalborg by er som sådan Danmarks 4. største by med masser af kultur, historie, shopping, service og hyggelige kvarterer. 

  • Aalborg er udnævnt til Unicef – Børnevenlig kommune
  • Gågader med over 400 forretninger, caféer og restauranter
  • Parker og rekreative områder tæt på centrum
  • Boliger og kvarterer, som appellerer til mange forskellige ønsker og behov
  • Konkurrencedygtige boligpriser i forhold til København og Aarhus
  • Masser af kultur- og fritidstilbud til børnefamilier
  • Studieby med over 45.000 studerende
  • Naturskønne omgivelser
  • Aalborg er tæt på Kattegat, Vesterhavet, Limfjorden, Rold Skov og Rebild Bakker

Har du og din virksomhed brug for at få sat idéer, muligheder og udfordringer i et nyt lys? Mangler du hjælp til at finde nye samarbejdspartnere eller at få vendt plusser og minusser med én, der kan se på din virksomhed udefra og med helt nye øjne? Det kan eksempelvis være gode råd i forhold til udviklingspotentiale og udfordringer. Vi kan også hjælpe dig med at afdække vækstmuligheder gennem eksport, finansiering, digitalisering, nye kompetencer og meget andet. 

I BusinessAalborg træder vi til med uvildig og faglig sparring med udgangspunkt i dine behov. Det er nemlig vores fornemste opgave at gøre det nemt for dig at starte, drive og udvikle virksomhed med base i Aalborg Kommune. Her er gode råd gratis, uvildige og funderet på mange års erfaring.  

Vores erhvervskonsulenter tilbyder nye øjne, skarpe hjerner og kan eksempelvis hjælpe dig, når du overvejer, hvordan du kommer i gang med at:

  • eksportere til nye markeder
  • øge salget og udpege nye salgskanaler
  • vælge og implementere digitale tiltag
  • tage socialt ansvar og arbejde mere bæredygtigt
  • bruge rekruttering til innovation og forretningsudvikling
  • finde nye investorer eller nye lokaler

Læs mere om mulighederne for at få faglig sparring

Uanset om du ønsker at leje, købe eller bygge kan vi hjælpe dig med at finde den helt rigtige placering til din virksomhed. I Aalborg Kommune har vi både egnede grunde til pladskrævende virksomheder og masser af attraktive og billige erhvervslokaler. 

  • Attraktive og konkurrencedygtige erhvervsgrunde og lokaler
  • Attraktive kontorfællesskaber - centralt beliggende
  • Erhvervsgrunde til den pladskrævende virksomhed - tæt ved motorvejen

Kontakt BusinessAalborg og hør mere om dine muligheder   

I Aalborg bygger vi bro mellem forskning og erhvervsliv. 

  • Der er cirka 20.000 studerende på Aalborg Universitet (AAU)
  • AAU er Europas højst rangerede inden for ingeniørkundskab
  • AAU er verdenskendt for sit fokus på praktik- og projektsamarbejde med erhvervslivet, også kendt som PBL
  • AAU er Danmarks bedste universitet til at samarbejde med erhvervslivet viser analyse fra DI
  • AAU byder på et bredt udbud af erhvervsPhD-ordninger 

Aalborg er oplagt som konferencested som følge af de mange faciliteter og tilgængelighed. Vi råder over møde- og konferencelokaler til et hvert behov - lige fra det fortrolige møde mellem to mennesker til konferencen med op til 2.400 gæster. Dertil har vi over 1.800 hotelværelser. 

Læs mere om møde- og konferencemuligheder på Destination Nords hjemmeside

 

Kontakt

Invest In Aalborg

C. A. Olesens Gade 4 9000 Aalborg

Skriv til os

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang