Skip til hoved indholdet
    Hjem Min virksomhed Byggeri og erhvervsgrunde Anmeld anlægsaktiviteter

Anmeld bygge- og anlægsaktiviteter

Se fristen for at anmelde midlertidige byggeaktiviteter som vejarbejde, ledningsarbejde, tagrensning og nedknusning. Lær vigtige regler for støjende aktiviteter og tidsrum.

Frist for at anmelde

Anmeld midlertidige bygge- og anlægsaktiviteter til kommunen senest 14 dage før, arbejdet går i gang

Krav til anmeldelse

Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om:

  • aktivitet
  • hvor arbejdet udføres
  • entreprenør
  • tidsrum på dagen for arbejdet
  • perioden arbejdet strækker sig over
  • eventuelle tiltag, der skal forebygge forurening og gener for omgivelserne. 

Regler for støjende aktiviteter og tidsrum

Aktiviteterne skal foregå mandag til fredag i normal arbejdstid, det vil sige klokken 7.00 til klokken 18.00.

Til miljømæssig regulering af aktiviteterne har Aalborg Byråd vedtaget en forskrift. Den fastsætter regler for støjende aktiviteter, tidsrum og andre miljøvilkår for arbejdets udførelse.

Se kommunal forskrift nummer 004 om miljøregulering af visse bygge- og anlægsarbejder samt nedrivnings- og renoveringsarbejder

Hvis du vil vide mere

Nedknusning er ikke direkte omfattet af forskriften. Kvitteringsskrivelsen for anmeldelsen er dermed ikke en accept af, at arbejdet må påbegyndes. Du skal modtage en særskilt tilladelse fra Aalborg Kommune til denne aktivitet.

Der må kun ske nedknusning af uforurenet beton og tegl.

Som udgangspunkt giver kommunen kun tilladelse til nedknusning ved nedrivningsstedet, hvis det knuste materiale skal genanvendes på adressen.

Fundering ved pæleramning og spunsning er ikke direkte omfattet af forskriften. Kvitteringsskrivelsen for anmeldelsen er dermed ikke en accept af, at arbejdet må påbegyndes. Du skal modtage en særskilt tilladelse fra Aalborg Kommune til denne aktivitet.

Som udgangspunkt giver kommunen kun tilladelse til pæleramning fra klokken 8.00-17.00.

Sandblæsning og afrensning af tag anses som meget støvende aktiviteter, og det er derfor vigtigt at indrette arbejdspladsen, så omgivelserne påvirkes mindst muligt af støv. 

Udfører du sandblæsning på malede overflader, skal du foretage en screening og eventuelt analyse af malingen for miljøfremmede stoffer, inden du påbegynder arbejdet. 

Foretager du tagrensning af eternittag med asbest, kræver Aalborg Kommune en arbejdsbeskrivelse for udførelsen af aktiviteten.

Aalborg Kommune kan i særlige tilfælde give tilladelse til at arbejde uden for normal arbejdstid. For eksempel på grund af sikkerhed, trafikale forhold eller byggetekniske forhold. Dette gælder ikke, hvis begrundelsen er, at byggeriet er forsinket.

Ved arbejde uden for normal arbejdstid er det særligt vigtigt at orientere naboer. 

Kontakt

Klima og Miljø

Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Ring til os

99 31 20 50

Skriv til os

Telefontider

Det med småt

Midlertidige aktiviteter er aktiviteter, der kan medføre støj, støv eller vibrationer. Det kan være renovering, facadebehandling, tagrensning, nedrivning, vejarbejde, sporarbejde og ledningsarbejde.

Måske er du også interesseret i

Har du set...

Aalborg Kommune

Boulevarden 13
9000 Aalborg

CVR-nummer: 29189420

Let digital adgang