Det kan være svært at vide, hvornår et vandløb er et vandløb, og om der er tale om et privat eller offentligt vandløb. Hvis der ligger et vandløb på din ejendom, er du lodsejer og har en række forpligtigelser i forhold til blandt andet vedligeholdelsen af vandløbet. Forpligtigelserne kan somme tider give anledning til uenighed mellem lodsejerne - her kan vandløbsmyndigheden hjælpe.

"Hvornår er et vandløb et vandløb" - kan bestilles nederst på siden

Uenighed mellem bredejere

Ved problemer med afledning af vand i private vandløb, kan problemet ofte løses ved at tale med naboen/naboerne om en løsning. Hvis problemet ikke kan løses i enighed, kan der rejses en vandløbssag mod din nabo hos vandløbsmyndigheden.

"Hvordan du laver en vandløbssag" - kan bestilles nederst på siden

Private og offentlige vandløb

Vandløb inddeles i 2 klasser - private og offentlige vandløb.

Private vandløb omfatter vandløb, som vandløbsmyndigheden ikke har optaget som offentlige vandløb.  Der udarbejdes ikke regulativer for private vandløb. Her gælder alene vandløbslovens bestemmelser. 

Mange åbne vandløb og stort set alle grøfter, rørledninger og dræn er private vandløb. Søer, damme og lignende er også private vandløb og dermed omfattet af vandløbsloven.

"Hvad er et  regulativ" kan bestilles nederst på siden

Ejer og myndighedsforhold

Både private og offentlige vandløb ejes af bredejerne. En bredejer eller lodsejer er den, der ejer den jord, hvor et vandløb eller en delstrækning ligger. Dette gælder både åbne og rørlagte vandløb.

Vandløbsmyndigheden ejer ingen vandløb, men træffer afgørelse om pligter og rettigheder for alle vandløb. Vandløbsmyndigheden har uden retskendelse ret til at færdes langs vandløbene.

Vandløb i Aalborg Kommune

Aalborg Kommune har ca. 930 km offentlige vandløb, som vedligeholdes af kommunen. Resten er private vandløb, som vedligeholdes af private lodsejere og diverse pumpelag. Som vandløbsmyndighed for alle private og offentlige vandløb skal kommunen sikre:

• Miljøtilstanden i vandløbene
• Vandløbenes vandafledning

I de private vandløb skal bredejerne selv sørge for at vedligeholde vandløbet. Derudover har man som bredejer til vandløb forpligtigelser i forhold til bræmmer, fjernelse af oplagt grøde, at hegne for løsgående dyr mv.

Bredejernes pligter

Vandløbsmyndighedens vedligeholdelse skal tåles af bredejerne. Bestemmelser i regulativet skal overholdes i forhold til:

• Arbejdsbælter og bræmmer
• Fjernelse af grøde og fyld
• Hegning for løsgående dyr
• Fjernelse af hegn i forbindelse med vedligeholdelse
• Bevaring af beplantning langs vandløbet
• Placering og vedligeholdelse af drænudløb
• Regler for sejlads

Bræmmer

I en afstand på 2 meter (bræmmen) langs naturlige eller højt målsatte vandløb og søer må der ikke foretages:

• Dyrkning
• Jordbehandling
• Plantning
• Terrænændring (Eneste undtagelse er lovligt rørlagte strækninger)

Når vandplanerne træder i kraft, gælder kravet for vandløb og søer, der har miljømålet "god økologisk tilstand" eller "godt økologisk potentiale".

Formålet med bræmmen er at beskytte brinken mod udskridning og erosion, så vandløbets evne til at aflede vand sikres og behovet for oprensning mindskes. En stabil brink sikrer samtidig gode fysiske forhold for fisk og smådyr, og så er bræmmen med til at mindske udvaskning af næringsstoffer og sprøjtemidler til vandmiljøet.

Aktivt kort med bræmmer

Kommunen er forpligtiget til at indberette bræmmeovertrædelser til NaturErhvervsstyrelsen, hvilket kan medføre en reduktion i landbrugsstøtten. Overtrædelse af vandløbslovens regler om bræmmer er desuden strafbart og kan medføre politianmeldelse.

Bræmmen måles fra vandløbsbrinkens øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet og det flade terræn, som normalt kan jordbehandles.

Alle ændringer i offentlige og private vandløb kræver tilladelse efter vandløbsloven. Det kan f.eks. være etablering af et nyt vandløb, uddybning af et eksisterende eller ændring i vandløbets forløb.

Vandløb er:

• De vandløb, som vi normalt opfatter som vandløb
• Grøfter
• Kanaler
• Søer
• Damme
• Lignende indvande omfattet af vandløbsloven

Reguleringssag

Alle reguleringer skal godkendes af vandløbsmyndigheden. Godkendelsen skal sikre, at der tages hensyn til vandløbets vandafledning og miljø, og at alle berørte parter høres. En reguleringssag kan for eksempel være ændring i vandløbets:

• Forløb
• Bredde
• Bundkote
• Skråningsanlæg

Aalborg Kommune opkræver gebyr for behandling af visse typer reguleringssager.

Andre ændringer, der kræver godkendelse er:

• Rørlægning af åbne vandløb
• Genåbning af rørlagte vandløb
• Anlæg af nye vandløb
• Udpumpningsanlæg - etablering eller ændring
• Indpumpning af vand fra vandløb til vandingsanlæg
• Kreaturvandingssted
• Opstemningsanlæg (for eksempel ved dambrug eller målebygværker)
• Fastsættelse af flodemål
• Vandstandssænkning i søer

Godkendelse af reguleringer

Berørte parter i reguleringssager er:

• Ansøger
• Berørte bredejere og myndigheder
• Nabokommuner
• Naturstyrelsen
• Miljøministeriet
• Danmarks Naturfredningsforening
• Danmarks Sportsfiskerforening
• Andre klageberettigede organisationer
• Andre med interesse i reguleringen

"Hvordan du ansøger om tilladelse til regulering af et vandløb" kan bestilles nederst på siden

Alle vandløb skal vedligeholdes for at sikre vandafledningen, og for at planter og dyr kan leve i vandløbet. Vedligeholdelse i åbne vandløb kan være skæring/fjernelse af planter og opgravning af løse aflejringer. I rørlagte vandløb skal du sørge for, at vandet kan løbe uhindret.

Vedligeholdelse af private, åbne vandløb

Private, åbne vandløb skal vedligeholdes af bredejeren. Du ejer alle vandløb på din ejendom og har pligt til at vedligeholde disse. Hvis du ikke vedligeholder vandløb, kan der opstå fejl og mangler. For eksempel kan vandet stuve op, og der kan dannes våde områder på marker. Du skal selv holde øje med, at dine vandløb er i orden.

I åbne vandløb kan vedligeholdelse være at skære planterne i vandet. Det afskårne plantemateriale skal tages op af vandløbet, så det ikke stopper vandløbet. Det er som regel nok at slå planterne 1 gang om efteråret, men slår du før midten af september, vil planterne normalt nå at vokse op igen inden vinter.

Du kan også plante træer på vandløbets brinker, så planterne i vandløbet skygges væk. Du må også grave løst mudder og sand op fra vandløbets bund. Hvis der er behov for at grave grus og sand op, eller hvis du graver i fast jord eller ler, laver du en regulering. Reguleringer skal på forhånd godkendes af vandløbsmyndigheden.

Vedligeholdelse af private, rørlagte vandløb

I rørlagte vandløb skal du sørge for, at rørene ikke er fyldte med:

• Sand
• Jord 
• Rødder 

Rørene må heller ikke være skubbet fra hinanden eller være gået i stykker, så vandet ikke kan løbe frit. Udskiftning af enkelte rør eller rør i samme beliggenhed og kote samt med samme diameter, betragtes som reparation og er en del af vedligeholdelsen.

Udskiftning af længere rørledninger til en anden beliggenhed og/eller anden diameter betragtes som en regulering, som skal godkendes af vandløbsmyndigheden.

Læs om tilladelse til regulering af vandløb

Undtagelser fra pligten til vedligeholdelse

Vandløb, der henligger naturligt og ikke har været vedligeholdt i mange år, er omfattet af naturbeskyttelsesloven. De må derfor ikke vedligeholdes.

Udgifterne til vedligeholdelse af en strækning af et vandløb kan partsfordeles efter aftale mellem to eller flere parter. Aftalerne er altid skrevet ned i forlig, kendelser eller afgørelser og ofte tinglyst på ejendommen. Aftalerne bør findes hos ejerne af de ejendomme, der er med i fordelingen af udgifterne. Vandløbsmyndigheden kan også have en kopi af dem.

Gode råd til at finde et rørlagt vandløb

Rørledninger kan være svære at finde. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at søge efter brønde eller lavninger i terrænet.

Du kan også hos vandløbsmyndigheden, landinspektøren eller landsarkivet forsøge at finde:

• Projekter
• Godkendelser
• Kort
• Flyfotos

Vedligeholdelse af offentlige vandløb

Offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen efter regulativets bestemmelser. Arbejdet foretages enten af kommunens åmænd eller af private entreprenører. Vandløbsmyndigheden skal både udføre arbejdet og betale for det.

Grødeskæring foretages typisk i en strømrende, der afleder det meste af vandet. Ved at efterlade planter i sider og enkelte steder på bunden tilgodeses de miljømæssige forhold.

Beskæringen af planterne, også kaldet grødeskæring, foretages med:

• Le
• Motorle
• Buskrydder
• Grødeskæringsbåd

Grødeskæringen tilrettelægges efter:

• Plantevækst
• Miljø i vandløbene
• Forventede nedbørsmængder

Der vil ofte være 1 grødeskæring om sommeren og 1 om efteråret. I flere af de store vandløb vil der være mere end 2 skæringer pr. sæson.

Oprensninger

Sand og slamaflejringer oprenses ikke før opmålinger viser, at regulativet ikke er overholdt. Oprensningen foretages med:

• Skovl
• Rendegraver
• Gravemaskine

Oprensningerne foretages oftest i efteråret eller om vinteren.