Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside

Klimatopmøder

Aalborg Kommune afholder Klimatopmøder for 500 borgere i 2023, og vi glæder os til at byde jer velkommen.

På Klimatopmøderne præsenteres deltagerne for et oplæg, som skitserer de overordnede klimaudfordringer. Herudover får deltagerne meget anvendelige værktøjer til at ændre klimavaner og beregne CO2-besparelser. På den måde kan du sætte ind, hvor det giver størst effekt og mest mening for dig.

På Klimatopmøderne er der fokus på flyrejser, daglig transport, frokost, aftensmad, opvarmning af bolig, køb af tøj og køb af elektronik, da det er inden for disse kategorier, at man har det største reduktionspotentiale og forholdsvist "simpelt" kan ændre vaner.

Vi afholder møderne i løbet af 2023, og hvis der er stor efterspørgsel vil vi gerne åbne op for flere fremadrettet. Klimatopmødet varer 2 timer, og efterfølgende får man gode råd og opfølgning via mail eller per SMS, så man bliver inspireret til at fortsætte med de gode klimavaner. 

Hvis du er interesseret i at deltage i et Klimatopmøde, så skriv dig op til vores nyhedsbrev, hvor du bl.a. bliver opdateret på datoer for Klimatopmøderne og andre grønne nyheder. Det udsendes en gang om måneden. 

Få nyhedsbrevet blandet andet med datoer for Klimatopmøder.

 

Hvis du er en forening eller lignende og kan samle 50 personer til et Klimatopmøde, vil vi gerne høre fra dig. 

Send os en mail ved interesse i at afholde et Klimatopmøde.

Del indhold