Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Erhvervskonsulent med fokus på samarbejder mellem iværksættere og etablerede virksomheder

Har du en god forståelse for innovation og samtidig for mennesker? Vil du være med til at løfte garvede virksomheders innovationsniveau og hjælpe iværksættere med validering af produkt og forretning? Og trives du i en travl hverdag, hvor individuel sparring og forretningsudvikling er i fokus?

Så er du måske vores nye erhvervskonsulent, som får fokus på spin-in.


Aalborgs spin-in indsats etablerer og faciliterer partnerskaber for gensidig innovation og vækst mellem iværksættere og virksomheder. Etablerede virksomheder og iværksættere kan nemlig slet ikke undvære hinanden!

I Aalborg Kommune har vi arbejdet med spin-in og den type facilitering af samarbejde på tværs af virksomheder siden 2018. Vi tror på, at det kræver mere end et match i sig selv at løse udfordringer og realisere potentialer på tværs af virksomheder.

Spin-in tager derfor skridtet videre og faciliterer samarbejde, forløb og samskabelse mellem iværksættere og etablerede virksomheder. Her handler det bl.a. om at åbne op for ressourcer, viden og erfaring, fordi innovation gror bedst i mødet med forskelligheden.

At arbejde med spin-in kan være lidt af et detektivarbejde og kan begynde i såvel den veletablerede virksomhed som i den en unge iværksættervirksomhed. Processen og slutresultatet giver altid fordele for begge parter.

Om jobbet
Som erhvervskonsulent med fokus på spin-in møder du nye virksomheder, muligheder og mennesker hver dag, og din allervigtigste opgave er at lytte, forstå virksomhedens og iværksætterens situation og hjælpe dem videre med deres fælles projekt.

Det gør du gennem indsigt, erfaring, netværk og overblik. Du bliver tovholder på samarbejdet og bliver katalysatoren for, at de når i mål. Det er derfor vigtigt, at du både rummer den forretningsmæssige og den menneskelige forståelse.

Du bliver en del af vores Virksomhedsteam i BusinessAalborg, som er Aalborg Kommunes erhvervsafdeling. Teamet tæller allerede 12 skarpe og engagerede konsulenter. Ansvaret for at arbejde med spin-in deler du med Mark Rosener.

Blandt dine opgaver er at:
  • Spotte mulighedsrum for samskabelse mellem etablerede virksomheder og iværksættere
  • Finde og kontakte interessante iværksættere med innovative løsninger
  • Vurdere virksomheders produkt, marked, organisation, og hvordan de kan bidrage til hinandens vækst gennem partnerskaber
  • Drifte spin-in partnerskaber med det formål at skabe vækst og jobs
  • Udvikle et virksomhedsnetværk omkring spin-in
  • Udvikle processer omkring spin-in metoden
  • Dokumentere resultater
Hvad vi forventer af dig
Du er en udadvendt og tillidsvækkende person, som har en stærk forretningsforståelse og en sublim evne til at skabe og udvikle samarbejde og relationer.

Du er også typen, som får energi af at hjælpe virksomheder med at lykkes. Dertil har du solid praktisk erfaring med procesfacilitering og forretningsudvikling. Du er vant til at finde løsninger på strategisk, taktisk og operationelt niveau.

Det er en fordel, at du både har erfaring med en etableret virksomhed og med iværksætteri, da jobbet handler om at forstå begge verdener og at kunne koble dem.

Derudover forestiller vi os, at du:
  • Er vant til og nyder at kontakte og hjælpe virksomheder
  • Er god til at lytte og med afsæt i dine egne kompetencer kan hjælpe til individuelle løsninger hos virksomhederne
  • Har et godt overblik og er i stand til at håndtere mange forskelligartede opgaver på samme tid – fra start til slut
  • Arbejder selvstændigt, er serviceminded og spiller aktivt ind i teamets fælles opgaver
  • Evner at tænke nyt og skabe nye initiativer til gavn for kommunens virksomheder
  • Er en holdspiller med højt humør
Hvad kan vi tilbyde dig
Vi er en afdeling med høj energi og stor motivation for at gøre en forskel for Aalborgs etablerede virksomheder og iværksættere. Samlet set får du 50 dygtige og engagerede kolleger, der arbejder med erhvervsservice, internationalisering, projektstyring, analyse, strategi, partnerskaber, funding og kommunikation.

Hvis du bliver en del af holdet, kan du glæde dig til:
  • at blive en del af en tempofyldt afdeling, hvor der er højt til loftet og grin på gangene
  • at blive en del af et stærkt Virksomhedsteam, hvor vi løser opgaverne sammen og dygtiggør hinanden gennem forskellige baggrunde og erfaringer
  • at blive mødt med stor tillid, høj fleksibilitet og et ansvar, der matcher et spændende job og en hverdag med konstant udvikling og ny viden
Løn og ansættelse er efter kvalifikationer.

Jobbet er en fast stilling på 37 timer med start 1. juni 2022. Arbejdsstedets adresse er Økonomi og Erhverv, Boulevarden 13, 9000 Aalborg.

Velkommen til BusinessAalborg
BusinessAalborg er sat i verden for at skabe vækst og beskæftigelse i Aalborg og Nordjylland. Vores fornemste opgave er at gøre det nemt at starte, drive og udvikle virksomhed. Vi tilbyder derfor iværksættere, etablerede virksomheder og investorer faglig sparring, der kan medvirke til at skabe mere vækst, større omsætning og flere arbejdspladser. Samtidig er vi med til at åbne døre til nye relationer gennem vores netværk, engagerede medarbejdere og digitale platforme.

BusinessAalborg er en del af Økonomi og Erhverv i Aalborg Kommune. Vi arbejder tæt sammen med kommunes virksomheder for at opbygge et solidt kendskab til deres udfordringer og behov, der kan danne grundlag for at yde professionel og målrettet erhvervsservice.

Du kan læse mere om BusinessAalborg på www.aalborg.dk

Ønsker du flere informationer om jobbet, er du velkommen til at kontakte spin-in konsulent Mark Rosener på tlf. 2520 0662 eller erhvervsservicechef Lone Borg på tlf. 2520 1569. Som en del af Virksomhedsteamet vil du referere til Lone Borg.

Send ansøgning
Lyder dette som dit drømmejob? Så send os din ansøgning senest søndag d. 9. april
Samtaler forventes at blive afholdt den 12. og 18. april. Vi anvender test og cases i
forbindelse med samtalerne.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    09-04-2023