Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Dagtilbud Vejgaard søger en uddannet pædagog til Børnehaven Lundsgårdsgade 37 timer ugentligt.

Dagtilbud Vejgaard søger en uddannet pædagog til Børnehaven Lundsgårdsgade 37 timer ugentligt.
Stillingen ønskes besat snarest eller senest 1. april.
Børnehaven Lundsgårdsgade er normeret til 40 børn, og er en del af Dagtilbud Vejgaard. Den er beliggende i et roligt villakvarter, børnene er hoved saligt fra nærområdet.
Vi er en forholdsvis ny personalegruppe, så der er god mulighed for at sætte dit personlige pædagogiske præg på dagligdagen, i respekt for fællesskabet. Vi tror på, at pædagogiske læringsmiljøer udvikles, når du som pædagog får lov til at skabe, udfordre og udfolde netop det, du brænder for i et tæt samspil med børnegruppen.
I hverdagen betyder samspillet mellem medarbejdere, forældre og børn meget og er kendetegnet ved nærvær, medinddragelse samt børnenes deltagelses muligheder. Vi stræber efter kontinuerlig udvikling og læring med legen i fokus. Vi søger nu en ny pædagog, som vil være en del af vores fællesskab og vil være med på den pædagogiske rejse, det er at udvikle kvalitet i dagtilbuddet samt bidrage til at skabe en unik og tryg hverdag som skaber glæde for alle.
I børnehaven tager det pædagogiske arbejde bl.a. udgangspunkt i følgende:
  • Den nære og tillidsfulde relation mellem børn og voksne er fundamental for børns trivsel og udvikling
  • Den voksne bærer ansvaret for at etablere og fællesskaber
  • Samarbejdet og dialogen med forældrene er væsentlig for at sikre det enkelte barns trivsel og udvikling
  • Personalet er reflekterende og nysgerrig på egen og andres praksis
  • Hverdagen er sammensat af Hverdagsrutiner, initierede aktiviteter samt den frie og spontane leg.
  • Løbende justeringer af praksis foretages i forhold til det enkelte barns behov, forudsætninger og deltagelsesmuligheder i fællesskabet og børnegruppens sammensætning
  • Være bevidst om legens betydning for læring og udvikling
Vi søger en pædagog der:
  • Har lyst til at udvikle den pædagogiske praksis til glæde for alle børn
  • Trives et sted hvor der er rum til at udforske egne pædagogiske evner og kreativitet
  • Kan inddrage forældre i et tæt relationelt samarbejde
  • Kan skabe overblik, prioritere og tilrettelægge sin tid
  • Kan tage initiativ og ansvar, men også give følgeskab på kollegaers ideer
  • Værdsætter det kollegiale samarbejde
  • Kan formulere sig på skrift og i tale, og har basale it-kompetencer, da jobbet fordrer dette.
  • Har gåpåmod og er grundig, men skal også kunne sætte sig hurtigt ind i nye opgaver.

Vi tilbyder dig:
  • En faglig velfunderet arbejdsplads hvor vi øver, lærer og udvikler os sammen, samt hver for sig i samarbejde med ledelsen.
  • En dejlig børneflok, som har nære relationer til hinanden.
  • Et godt forældresamarbejde herunder en aktiv forældrebestyrelse.
  • En pædagogisk praksis, hvor vi er optaget af og nysgerrig på barnets intentioner og behov.
  • En børnehave, hvor vi arbejder på at møde den anden omsorgsfuldt med respekt for forskelligheden
Vi forventer, at du i din ansøgning skriver, hvorfor du ønsker netop at arbejde i børnehave, og hvilke ressourcer, du kan tilføre børnehaven Lundsgårdsgade.
Eksamensbevis fra pædagoguddannelsen skal medsendes som bilag.
Vi ser frem til at modtage en ansøgning fra dig, har du lyst til at komme og se institutionen kan det ske fredag d. 3. feb. mellem kl. 9 -12
Hvis du har brug for yderligere information, kan du kontakte pædagogiske leder Susanne Damgaard på tlf. 22814353
Ansøgningsfristen er 12 feb.
Samtaler forventes afholdt d. 15. feb. Mellem kl. 14 – 16.30.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Du skal vedhæfte bilag f.eks CV i begrænset omfang.

Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    12-02-2023