Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

AC-medarbejder til Job- og Uddannelsessekretariatet – Job- og Uddannelsesafdelingen, Aalborg Kommune

Synes du beskæftigelsesområdet er spændende? Og kan du samtidig lide at arbejde med data og ledelsesinformation samt trives rigtig godt i en organisation i bevægelse, med ambitioner og på en arbejdsplads med stor grad af tillidsbaseret ledelse, stor trivsel, rummelighed og med meget professionelle og engagerede kolleger, ja så kunne det sagtens være netop dig, vi søger.

Vi tilbyder en stilling med gode lærings- og udviklingsmuligheder og med plads til selvstændighed i et velfungerende og erfarent statistikteam i Job- og Uddannelsessekretariatet, som er en central stabsfunktion i Job- og Uddannelsesafdelingen. Du vil i opgaveløsningen have en bred berøringsflade og mange samarbejdspartnere.

Opgaverne vil bl.a. være:
  • Hente data fra fagsystemer via Opus Insight, analysere disse og formidle resultatet på en sådan måde, at det er forståeligt for personer uden statistikfaglig baggrund
  • Udvikling og vedligeholdelse af månedsrapporter, udtrækslister og anden ledelsesinformation i tæt dialog med de afsnit, som sekretariatet servicerer
  • Være med til at opbygge og videreudvikle vores selvbetjeningsløsning for ledelsesinformation til ledere og nøglepersoner
  • Udarbejdelse af statistikudtræk og nøgletal til brug for analyser og sagsfremstillinger.
Vi leder efter en AC-medarbejder, som har en videregående uddannelse på kandidatniveau f.eks indenfor samfundsvidenskab, statistik eller datalogi og lægger vægt på at du:
  • Har erfaring med databehandling og udarbejdelse af ledelsesinformation
  • Har gerne erfaring med brug af Excel og statistikværktøjer såsom SQL, SAP eller lignende
  • Har analytisk sans, talforståelse og er nysgerrig
  • Er glad for "håndværket" i databearbejdning
  • Evner at arbejde struktureret og kan arbejde selvstændigt, men også være en del af et team
  • Har gode relationelle kompetencer, er udadvendt og befinder dig godt i rollen med at servicere dine samarbejdspartnere med statistikker, ledelsesinformation m.m
  • Har gode kommunikative evner, så ofte kompliceret data bliver formidlet på en enkel og forståelig måde
  • Trives på en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hvor dagene ikke er ens og til tider med korte deadlines
Du vil naturligvis få relevant oplæring og introduktion til de it-systemer, som anvendes og der vil løbende være mulighed for sparring med kollegaer og leder.

Du bliver en del af vores statistikteam bestående af 3 medarbejdere. Der er tale om en nyoprettet midlertidig stilling i teamet, da der er ønske om at styrke serviceringen af sekretariatets mange samarbejdspartnere i forhold til statistik og ledelsesinformation.

Sekretariatet understøtter som stabsfunktion den øverste ledelse og den samlede afdeling i værdiskabelsen ind i kerneopgaverne til gavn for virksomheder og borgere. Sekretariatet servicerer såvel den politiske som den administrative ledelse, de decentrale jobcentre og ydelsescenter. Sekretariatet består af 15 medarbejdere – incl. sekretariatschefen - og har stort fokus på sammenhængskraften på tværs i afdelingen.

I sekretariatet har vi forskellige uddannelsesmæssige baggrunde – administrative, faglige og akademiske medarbejdere, og vi lægger stor vægt på at bruge vores kompetencer på tværs og i samarbejde med hinanden.

Er du nysgerrig på stillingen?
Du er meget velkommen til at kontakte chefkonsulent John Andersen på telefon 99312524 for spørgsmål til stillingen.

Herudover kan du læse mere om Aalborg kommune, Job og Velfærd på www.aalborgkommune.dk.

Løn og ansættelsesperiode
Stillingen, som er midlertidig for 1½ år og på fuld tid, aflønnes efter overenskomst mellem KL og den faglige organisation.

Tiltrædelse snarest muligt ellers 1. april 2023

Ansøgningsfrist er 8. februar 2023.

Samtaler afholdes den 17. februar 2023.


Job- og Uddannelsesafdelingens vision for 2025:
Vi vil være Danmarks mest værdiskabende beskæftigelsesindsats for virksomheder og borgere.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    08-02-2023