Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Genopslag Pædagogisk assistent/pædagog medhjælper


Pædagogisk assistent/pædagog medhjælper til Daginstitutionen Thomas Boss Gade med start hurtigst mulig.
Efter 19 års ansættelse her i institutionen Thomas Boss Gade har vores afholdte og kompetente kollega besluttet at begynde et nyt kapitel i sit liv på efterløn. Derfor søger vi nu en ny kollega, som brænder for at arbejde med børn i alderen 0-6 år, og som kan se sig selv i en nyistandsat integreret institution med mange år på bagen og med mange gamle traditioner, som vi ønsker at videreføre.
Daginstitutionen Thomas Boss Gade er normeret til14 vuggestuebørn og 25 børnehavebørn, så alt i alt er vi en mindre institution, hvor vi i fællesskabet mellem vuggestue og børnehave løfter de pædagogiske opgaver på tværs.

Daginstitutionen Thomas Boss Gade er en kommunal institution og er organiseret i Dagtilbud Sønderbro, som består af 9 institutioner. Dagen i vores institution er bygget op i en fast struktur med udgangspunkt i børnenes behov. Vores tese er, at det skal være godt at være barn i Thomas Boss Gade og i Dagtilbud Sønderbro.

Vi søger en kollega der:
  • har erfaring indenfor det pædagogiske område
  • forstår vigtigheden af positive og anerkendende relationer i samspillet med børn
  • har kompetencer for samarbejde med forældre og kollegaer
  • er mødestabil og fleksibel
  • kan igangsætte lege og være nærværende i samspillet med børnene
  • kan varetage forskellige praktiske opgaver
  • i samarbejde med pædagogerne kan give børnene en indholdsrig hverdag
  • kan støtte og give følgeskab i det pædagogiske arbejde
  • er kreativ, måske kan du spille guitar eller har kendskab til it med børn
Vi kan tilbyde:
  • en engageret personalegruppe
  • positive og glade børn, der nysgerrige på, hvad vi byder dem
  • et godt forældresamarbejde, som bidrager eks. ved arrangementer i institutionen
  • gode faciliteter både ude og inde

Er du interesseret i yderligere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Helle Jelsbak, 9982 3727.
Du kan læse mere om Thomas Boss Gade på vores hjemmeside.
Stillingen er omfattet af lokal løn. Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og FOA.


Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    27-01-2023