Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Dagtilbud Øst søger to pædagoger til barselsvikariat i Børnehuset Lille Tornhøj

Begge stillinger er på 33 timer. Den ene stilling skal besættes per. 1. januar 2023 eller snarest derefter og som udgangspunkt skal du arbejde i børnehavegruppen.
Den anden stilling er per 1. februar 2023 og du skal primært arbejde i Vuggestuegruppen.

Børnehuset Lille Tornhøj er beliggende centralt i Aalborg øst. Børnehuset er en integreret 0-6 års institution. I institutionen er der ansat 10 medarbejdere inkl. køkkenpersonale.
Børnehuset er indrettet med store lyse rum, der indbyder til forskellige læringsmiljøer. For at tilgodese børnenes individuelle interesser og behov for leg og læring, er rummene funktionsopdelte. I 2018 gennemgik børnehaven en omfattende renovering indvendigt.
Vores legeplads er udformet så den indbyder børnene og de voksne, til at bruge krop, bevægelse, fantasi og fordybelse. Vi har blandt andet sandkasser, gynger, buske og træer, klatretårn, forskellige cykler og mooncars.
Børnehuset ligger tæt på skole og grønne områder med gode stisystemer. Vi bruger gerne nærmiljøet til at gå ture i.

I Børnehuset Lille Tornhøj har vi fokus på:
  • Barnets sproglige udvikling.
  • Pædagogisk arbejde i mindre læringsgrupper.
  • Udvikling af leg og læring, for alle børn.
  • At alle børn oplever sig at være en del af børnefællesskabet.
  • Et udviklende forældresamarbejde.

Vi søger en pædagog
  • der understøtter børnenes deltagelsesmuligheder i børnefællesskaberne, gennem tilrettelæggelse af differentierede læringsmiljøer, organisering og struktur.
  • der kan tilrettelægge, gennemføre og evaluere alsidige pædagogiske aktiviteter i tæt samarbejde med det øvrige personale.
  • der ser forældresamarbejde og inddragelse, som en vigtig forudsætning for barnets trivsel.
  • der arbejder anerkendende og ressourceorienteret både i forhold til børn, forældre og kollegaer.
  • der er bevist om at faglig udvikling sker i et samarbejde med kollegaer.
  • der ser og anvender naturen, legepladsen og udelivet som et betydningsfuldt læringsmiljø.

Vi kan tilbyde
  • en arbejdsplads, hvor du kan være med til at udvikle institutionens pædagogiske praksis i.f.t målgruppen.
  • Et børnehus hvor du bliver mødt af glade børn og voksne og hvor vi vægter nærvær, omsorg, respekt og godt humør.
  • en personalegruppe der ser forældre som de mest betydningsfulde samarbejdspartner.
  • en engageret personalegruppe der brænder for deres faglighed og kerneopgaven.
  • en daginstitution hvor forskellighed og mangfoldighed ses og forstås som en ressource.
  • en arbejdsplads hvor trivsel, læring og udvikling er nøgleord.

Er du interesseret i yderligere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogiske leder Anette Holst på tlf.nr 25200642

I din ansøgning skal du forholde dig til, hvilken af de to stillinger du primært foretrækker.

Arbejdsstedets adresse

Børnehuset Lille Tornhøj
Tornhøjvej 8b
9220 Aalborg Øst.

Løn og ansættelsesvilkår.
Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Det forventes at der afholdes samtaler mandag den 19.12.22

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    14-12-2022