Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Serviceminded og dygtig assistent søges til borgerbetjening i Borgerservice

I Borgerservice opslås en fast fuldtidsstilling til besættelse fra 1. januar 2023 eller hurtigst muligt derefter. Vi søger en ny kollega, der brænder for betjening af borgere og den personlige borgerkontakt.

Borgerservice er kommunens ansigt udadtil og borgerens indgang til det offentlige. Vores mål er, med udgangspunkt i borgernes livssituation og digitale kompetencer, at give borgerne højt kvalificeret hjælp og vejledning samt at yde en venlig, effektiv og korrekt betjening til hver enkelt borger.



Om stillingen
Stillingens indhold er betjening og vejledning af borgere, der henvender sig personligt eller telefonisk i Borgerservice. Vi har normalt åbent 30 timer om ugen i Borgerservice i Rantzausgade, og fra 1. januar 2023 er der betjening på 5 lokalbiblioteker i henholdsvis 3 og 5 timer pr. uge. Din tid vil derfor i altovervejende grad blive brugt på den nære borgerkontakt i relation til:
  • Pas og kørekort
  • MitID
  • Digital post og digitale fuldmagter
  • Sygesikring og lægevalg
  • Flytninger og indrejser
  • SKAT
  • Informationsopgaver.

Betjening af borgerne sker både via fysiske henvendelser og telefonhenvendelser.


Vi forventer
Vi forventer først og fremmest, at du kan levere borgerservice i verdensklasse, så hver enkelt borger får en god oplevelse uanset deres ærinde. Det kræver blandt andet, at du:
  • Brænder for at levere god borgerservice til mange forskellige borgere hver eneste dag
  • Er imødekommende og god til at kommunikere med og vejlede forskellige mennesketyper
  • Behersker anvendelsen af digitale redskaber til fulde, og at du formidler brugen af digitale løsninger på en pædagogisk og begejstret måde
  • Kan improvisere på stedet med udgangspunkt i den enkelte borgers situation
  • Er god til at kommunikere på engelsk
  • Har holdånd og tager ansvar samt bidrager med godt humør
  • Er fleksibel, ordentlig og en god kollega.

Din faglige baggrund er en kommunal kontoruddannelse eller en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration. Det forventes at du gennem nuværende eller tidligere beskæftigelse har erfaring med kunde- eller borgerbetjening og/eller ovenstående fagområder.



Om Borgerservice
I Borgerservice er vi cirka 35 ansatte, hvoraf teamet, der står for borgerbetjeningen, udgør cirka 20 personer. Vi tilbyder et dynamisk, uhøjtideligt og til tider hektisk arbejdsmiljø med et højt fagligt niveau og gode kollegaer.

Arbejdstiden er normalvis mandag til fredag fra 8.00 til 15.00, dog torsdag til kl. 17.00. Fra 1. januar 2023 påbegynder vi også at betjene borgere via 5 af kommunens lokalbiblioteker, hvor vi mandag og torsdag har åbent til kl. 18. Du skal derfor forvente, at din arbejdstid af og til kan være til klokken 18, og at arbejdet skal løses fra forskellige lokaliteter. Der er flextid i Borgerservice.

Lønnen fastsættes i henhold gældende overenskomst mellem KL og HK Kommunal.

Relevant dokumentation, CV mm. bedes vedlagt ansøgningen. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, skal du afgive en offentlig straffeattest.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2022, og samtaler forventes afholdt den 7.-8. december 2022.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Vicekontorchef Kim Jensen på 9931 1804 eller tillidsrepræsentant Susanne Thorsø på 9931 1808.



Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag i begrænset omfang.



I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Administration og sagsbehandling

  • Arbejdstid

    Fuldtid

  • Ansøgningsfrist

    30-11-2022