Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

To pædagoger/pædagogmedhjælpere til 4. årgang/DUS

To pædagoger/pædagogmedhjælpere til 4. årgang/DUS søges
Da to af vores dygtige pædagoger skal på orlov grundet barsel og uddannelse, søger vi to
vikarer, der kan varetage deres opgaver i skole og DUS 2 i perioden.

Barselsvikaren skal begynde snarest muligt med 10 timer ugentligt. Dette timetal vil stige løbende og senest i uge 50 overgå til 37 timer ugentligt frem til og med uge 2.
Barselsvikaren har både skole- og DUS-timer. I begyndelsen vil der mulighed for at supplere med vikartimer, hvis det har interesse.

Uddannelsesvikaren vil blive ansat på 17 timer ugentligt fra 1. december til 31 maj og vil have faste timer i DUS 2. Derudover vil der eventuelt være mulighed for vikartimer i skoledelen, hvis det har interesse.

Om os
Skansevejens Skole er ikke bare en arbejdsplads. Det er en legeplads og et læringshus og et sted, hvor vi er sammen som kolleger og mennesker. Vi er en stolt skole med gode traditioner, og det er vigtigt for os, at du vil tage del i den stolthed og lade den og din personlighed smitte af på dit arbejde. Skansevejens Skole er beliggende i hjertet af Nørresundby, hvor det smukke havnemiljø, skov og boldbaner ofte inddrages i både undervisning og i DUS-tiden. Januar 2025 bliver Skansevejens Skole til det nybyggede Stigsborg børne- og unge univers, hvilket vi glæder os meget til. For at gøre os klar til en stor og ny “nutidens skole" arbejder vi med projektbaseret læring og legende tilgange til læring og teknologiforståelse. Vi har også fokus på bevægelse og bæredygtig pædagogik. Vi er en skole, som sætter pris på og værner om det gode humør, for vores børn og unge skal mødes af venlige ansigter. Vores værdier er anerkendelse, åbenhed og ordentlighed, og derfor bruger vi meget energi på god dialog og åbenhed.
Skansevejens Skole har ca. 500 elever fordelt på 0. - 9. årgang, 80 medarbejdere og et ledelsesteam bestående af skoleleder, 2 afdelingsledere i skole, DUS-leder og teknisk serviceleder. Skolen er som udgangspunkt to-sporet fra 0.- 9.klasse, og enkelte årgange er tre-sporet. Dussen er delt i to: DUS Skansen for 0.-2. årgang og Børnenes Hus for 3.-6. årgang. Børnenes Hus er fysisk placeret cirka 200 meter fra Skansevejens Skole.

Om jobbet
Som vores nye pædagogiske medarbejdere på 4. årgang skal du være kreativ og igangsættende. Din arbejdsplads kan både være på Skansevejens Skole samt i Børnenes Hus som er DUS for vores 3.-6. klasse. I skoledelen er du en del af et årgangsteam, hvor du skal varetage skoletimer og understøttende undervisning.
I DUS bliver du en vigtig del af et team, der hver dag skaber en spændende og varieret fritid for børnene. I samarbejde sørger I for, at der hver dag er et spændende og alsidigt tilbud for alle børnene hver eftermiddag.
Arbejdstiden vil blive placeret i tidsrummet 08.00-13.30 for skoletimer og 12.00-17.00 for DUS. Derudover vil der i DUS være aftenåben en gang om måneden.

Om dig
Vi har en forventning om, at du er:
  • relationsstærk i arbejdet med børn i alderen 9-12
  • kan varetage undervisning i skoledelen alene og i samarbejde med andre
  • kreativ og kan igangsætte værkstedsaktiviteter, såsom male-, billed-, træ- og syværksted
  • ansvarsbevidst om, hvor vigtig en rolle fritidstilbuddet har i børnenes liv og tager opgaven med at skabe gode eftermiddage hver dag seriøst.
  • initiativrig og igangsætter for at skabe et godt tilbud
  • en holdspiller, der vil og kan samarbejde med kollegaer
  • smilende og tror på, at god stemning blandt personalet smitter af på børnenes miljø
  • god til at navigere i en foranderlig verden, hvor planer kan forandres i sidste øjeblik
For spørgsmål eller rundvisning kan DUS-leder Jens Christian Pedersen kontaktes på 31 99 42 86 eller jenscp@aalborg.dk.

I din ansøgning bedes du beskrive, hvilke aktiviteter du ser dig selv bidrage med, eventuelt sammenholdt med Fælles Mål for DUS, som er Aalborg Kommunes mål- og indholdsbeskrivelse for DUS.

Uddannelsesvikar:
Ansøgningsfrist: Mandag den 10. oktober 2022
Samtalerne vil foregå den 27. oktober 2022 på Skansevejens Skole.
Jobstart: 1. december 2022 - 31. maj 2023

Barselsvikar:
Der indkaldes løbende til samtaler og ansættes når den rette er fundet


Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen Send ansøgning og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    10-10-2022