Find en af kommunens andre hjemmesider

Gå ind på den valgte hjemmeside
Tilbage

Pædagog - Barselsvikariat på 29 timer

Barselsvikariat i Børnehaven Mariehuset.
29 timer ugentligt.

Til Dagtilbud Vejgaard, Børnehaven Mariehuset, søges uddannet pædagog til barselsvikariat med tiltrædelse den 1. november 2022 eller snarest derefter – gerne med erfaring i arbejdet med de 3-5-årige børn. Ansættelsesperioden forventes at løbe frem til ultimo maj 2023.

Stillingen kan søges af pædagoger, der er personlig robuste, engagerede og trives godt med menneskelige og kulturelle diversitet.

Børnehaven er beliggende i et boligområde, men på trods af det har vi en fantastisk legeplads og dejlige grønne områder tæt på, som vi benytter dagligt. Vi ser legepladsen og naturen som et betydningsfuldt læringsmiljø. Vi har også det blå flag fra De Grønne Spirer, hvilket indebærer at vi vægter bevægelse og naturen højt i vores pædagogiske arbejde med børnene.

Børnehaven Mariehuset er normeret til 65 børn. Herudover har 2 ressourcepladser i forbindelse med initiativet Sociale fællesskaber, der rykker.
Børnene er inddelt i 3 aldersopdelte grupper, Regnormene (de yngste), Edderkopperne (mellemgruppen), Myrerne (de ældste).

Stillingen er ikke fastlagt til en særlig børnegruppe. Du vil, grundet vores struktur, få mulighed for at lave pædagogisk arbejde med de andre målgrupper.

Vi forventer, at:
  • du er passioneret for arbejdet med målgruppen.
  • du har fokus på motorik og udeliv i vores hverdagspædagogik.
  • du har kompetencer inden for arbejdet med inklusion generelt, men særligt med henblik på inklusion af børn med særlige vanskeligheder.
  • du samarbejder omkring kerneopgave og forfølger fælles mål for institutionen.
  • du har gode relations- og tilknytningskompetencer i forhold til enkelte børn.
  • du er nærværende og tager udgangspunkt i børnenes ressourcer.
  • du kan understøtte børnenes deltagelse i børnefællesskaber.
  • du har overblik og tager selvstændigt ansvar både på opgaver, egen gruppe og huset som helhed.
  • du kan lide udfordringer samt bevare overblikket.
  • du kan kommunikere i tale og skrift og gøre rede for dine handlinger.
  • du kan inddrage og involvere forældre i opgaveløsningen og finde meningsfulde løsninger sammen med forældre.

Vi kan tilbyde dig:
  • en arbejdsplads med fagligt dygtige og selvstændige kollegaer, der er fyldt med godt humør og entusiasme.
  • en arbejdsplads hvor vi er meget ude, samt gør brug af de ressourcer, der er i nærmiljøet.
  • en arbejdsplads hvor der er plads til dig som et helt menneske, dine kompetencer og faglige refleksioner.
  • en arbejdsplads hvor der er fokus på godt arbejdsmiljø og et solidt fagligt niveau.
  • en arbejdsplads med fokus på de voksnes ansvar for børns trivsel qua struktur og solidaritet med børnenes behov.

Arbejdsstedets adresse:
Børnehaven Mariehuset
Årestrupvej 3
9000 Aalborg

Har du lyst til at høre nærmere:
Er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mick Andersen på tlf. 31990691/92 eller 2520 0275

Send din ansøgning elektronisk inden søndag d. 9. oktober 2022

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 25. oktober 2022 i tidsrummet kl. 8.00-12.00 i Børnehaven Mariehuset.

Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Der indhentes straffeattest/børneattest samt referencer fra tidligere arbejdsgiver inden endelig ansættelse.


Send ansøgning
Del indhold
Tilbage
  • Send ansøgning

  • Jobområde

    Børn og unge

  • Arbejdstid

    Deltid over 21 timer

  • Ansøgningsfrist

    09-10-2022